Søren Dahl er bekymret for behandlingen af patienter på privathospitaler: Om der sker en overbehandling, og om lægerne optræder som sælgere af sundhedsydelser i modsætning til de offentligt ansatte læger, hvor der ikke er penge mellem patient og læge.

Man kan naturligvis forestille sig alt muligt, og der har da også sikkert været eksempler på overbehandling - jeg kender dog ingen, og jeg er i de 27 år, jeg har arbejdet privat, endnu ikke stødt på eksempler.

Jeg er vant til, at privathospitalers etik og motiver bliver mistænkeliggjort af visse politikere, og det er vel forventeligt, men jeg bliver ked af det, når kolleger tror, at lægerne på privathospitaler foretager unødvendige undersøgelser eller behandlinger. Der er fuld åbenhed om privathospitalernes virke: patienter kan få udleveret deres journal, det samme kan lægerne på de offentlige hospitaler. Patienter, der er i tvivl om, hvorvidt en behandling er velmotiveret, kan få en second opinion, og jeg er sikker på, at overbehandling ville blive opdaget hurtigt, og det pågældende privathospital ville få et rigtigt dårligt ry.

Desuden skal alle behandlinger af forsikringspatienter godkendes af en læge tilknyttet selskabet.

Der er blandt mange debattører en tyrkertro på, at de offentlige sygehuse leverer guldstandarden. Jeg oplever ofte patienter, som på de offentlige sygehuse har fået en »underbehandling«, der være sig lang ventetid, oversete eller mistolkede symptomer eller manglende stillingtagen til problemer.

Dette skal dog ikke få mig til at kalde mine offentlige kolleger for ligeglade eller dovne.