« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2008;170(40):3162
Jordens klima
Debat
♠ Overlæge Hans Larsen, Hjørring. E-mail: larsen_hans@hotmail.com

I Ugeskriftet fra den 25. august omhandler hele ni sider de mulige klimaforandringer som følge af menneskets CO2-udledninger. For at blive i forfatternes billedsprog må de foreslåede modforholdsregler, der nok ikke alle er realistiske, i alle tilfælde betegnes som symptombehandling. Grundpro-blemet, som er overbefolkning, ignoreres, hvilket er politisk korrekt; det har efterhånden i snart 30 år i alle internationale sammenhænge været tabu seriøst at relatere verdens talrige miljømæssige og medicinske problemer til den eksisterende katastrofale overbefolkning og fortsatte katastrofale befolkningstilvækst. Årsagen er sikkert bl.a. angsten for reaktioner fra muslimske og i mindre grad katolske lande. Også Danmark, som udførligt underkastes behandling i de pågældende artikler, er allerede overbefolket. Dette erkender forfatterne Lidegaard & Lidegaard jo i øvrigt indirekte, når de foreslår opstilling af vindmøller i fredede områder. De fleste mennesker på jorden ønsker en levestandard, der minder om Vestens. Det er derfor uomgængeligt af hensyn til jordens resurser gennem udbredt fødselskontrol at få bragt verdensbefolkningens størrelse ned, og det burde alle lægelige organisationer gøre opmærksom på. Den hertil nødvendige svangerskabsforebyggende teknologi er allerede fuldt udviklet.

Der er vist almindelig enighed om, at vi statistisk set befinder os i slutningen af en mellemistid.

Kan en ny istid udskydes eller forhindres gennem en menneskeskabt global opvarmning, vil det uden tvivl være at foretrække frem for en ny istid, og da især hvis det ikke lykkes at få mindsket verdens befolkning.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.