Arbejdet, der ligger til grund for afhandlingen, er udført på Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet. C-type natriuretisk peptid (CNP) forekommer hos en lang række hvirveldyr. Peptidets rolle i forbindelse med enkondral ossifikation og som lokalt signalstof i kar er veletableret, men først nu er dets betydning i andre væv ved at blive erkendt. Da de natriuretiske peptider strukturelt set er meget ens, har måling af CNP i plasma været behæftet med betydelige krydsreaktivitetsproblemer. Denne ph.d.-afhandling omhandler: 1) udviklingen af en specifik og følsom radioimmunanalyse rettet mod den aminoterminale del af CNP-forstadiet, proCNP, 2) undersøgelsen af en kommerciel CNP-analyse for krydsreaktivitet over for atrialt natriuretisk peptid og B-type natriuretisk peptid i buffer og vævsekstrakter, 3) anvendelsen af den nyudviklede proCNP-analyse til påvisning af proCNP-deriverede peptiders forekomst i forskellige væv hos grisen og 4) en undersøgelse af, hvorledes koncentrationen af aminoterminalt proCNP ændres i blodplasma hos patienter med lokaliseret cancer i blærehalskirtlen.

I de udførte studier er det påvist, at syntesen af proCNP-deriverede peptider er særdeles stor i blærehalskirtlens og sædblærernes epitel. Ydermere har målinger i humant seminalplasma vist høje koncentrationer af aminoterminalt proCNP. CNP kan således spille en rolle ved reproduktion. Afsløringen af betydelig krydsreaktivitet i en udbredt kommerciel CNP-radioimmunanalyse understreger, at studier, der involverer måling af CNP, bør fortolkes med forsigtighed. Trods en lavere plasmakoncentration hos patienter med lokaliseret prostatacancer synes aminoterminalt proCNP ikke at være en relevant markør. Medvirkende hertil kan være en hurtig nedbrydning af proCNP i plasma. Det overraskende fund af et lille aminoterminalt processeringsfragment af proCNP i hypofysen hos får rejser nye spørgsmål om proCNP-deriverede peptiders biologiske rolle.