« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2008;170(38):2982
Platelet-rich fibrin in human acute wound models
Ph.d.-afhandling
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Læge Patricia L. Danielsen: Forf.s adresse: Kirurgisk Afdeling K, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, DK-2400 NV. E-mail: patriciadanielsen@yahoo.dk Forsvaret finder sted den 19. september 2008, kl. 14.00, Sygeplejeauditoriet, Bygning 50, Bispebjerg Hospital, Tuborgvej 235, København. Bedømmere: Bjarne Alsbjørn, Adrian Barbul, USA, og Finn Gottrup. Vejledere: Lars Nannestad Jørgensen og Magnus S. Ågren.


Ph.d.-afhandlingen udgår fra Kirurgisk Afdeling K og Afdeling D/S, Videncenter for Sårheling, Bispebjerg Hospital.

Hypotesen var, at vækstfaktorer i autolog trombocytrig fibrinklæber (PRF) optimerer akut vævsheling. Effekten vurderedes i akutte, standardiserede, humane sår. Hos 51 patienter, der elektivt fik udført laparoskopisk kolecystektomi, blev kollagensyntese og -aflejring, transforming growth factor - β 1 (TGF- β 1)-koncentration og fibroblastinfiltration bestemt i subkutant indsatte polytetrafluoroethylen (ePTFE)-rør sammen med trækstyrken på biopsier fra trokarsår på dag ti. Hos 20 patienter med kroniske bensår måltes ophelingen af donorsår og debriderede transplanterede sår mikroskopisk og makroskopisk på dag fem og dag otte, og hudbarrierefunktion blev ud over på disse dage også målt efter en, tre og 12 måneder. Alle patienter i undersøgelserne udgjorde deres egne kontrolpersoner i et parret design.

I ePTFE-rør behandlet med PRF var type I-prokollagen-mRNA reduceret med 29% og hydroxyprolin med 24% sammenlignet med i kontrolrør, på trods af dobbelt så høj TGF- β 1-koncentration. Fibroblastdensiteten var upåvirket. Trækstyrke af trokarsår korrelerede til hydroxyprolinkoncentrationen, men var ikke forskellig mellem PRF og kontrolbehandling. PRF påvirkede ikke epitelialisering af donorsår på dag fem og dag otte målt i keratin-immunofarvede vævsbiopsier. Der var ingen forskelle i makroskopisk epitelialisering og transepidermal væsketab fra dag otte til et år mellem PRF-behandlede og kontrolpersoner i donorsår og transplanterede sår.

PRF stimulerede ikke subkutan kollagensyntese og -aflejring, trækstyrke af incisionssår eller epiteldannelse og modning i standardiserede humane sår signifikant og kan således ikke anbefales som adjuverende behandling af akutte incisionssår. Aflejring af kollagen i en subkutan sårmodel er en markør for brudstyrken af et kirurgisk incisionssår.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.