Disputatsen udgår fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital. Den omfatter ti originalartikler publiceret i perioden 1998-2007.

Formålet med denne afhandling har været at identificere nye biomarkører for astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), da der er behov for nye parakliniske målinger, hvormed man kan forbedre den kliniske vurdering af sygdommene.

Afhandlingen indeholder studier af Østerbroundersøgelsen (The Copenhagen City Heart Study), en epidemiologisk undersøgelse af omtrent 10.000 voksne danskere udvalgt tilfældigt fra den almindelige danske befolkning. Deltagerne er screenet for genetiske markører i cystisk fibrose-, α 1 -antitrypsin- og mannosebindende lektin (MBL)-generne og har fået målt to biokemiske markører i blodet, fibrinogen og C-reaktivt protein (CRP). Informationer om de genetiske og biokemiske markører hos deltagere i Østerbroundersøgelsen er sammenholdt med spørgeskemadata, resultater af lungefunktionsmålinger og lungesygdomsdiagnoser udtrukket fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret.

Resultaterne viser, at den genetiske markør, F508del, i cystisk fibrose-genet er associeret med forøget risiko for astma, men efter at dette resultat blev aggregeret med resultater fra tidligere studier i en metaanalyse, var risikoen for astma kun marginalt forøget. F508del-markøren var ikke signifikant associeret med KOL.

Risikoen for KOL var kun marginalt forøget hos personer med biomarkørerne MS eller MZ i α 1 -antitrypsin-genet, mens SZ-biomarkøren var en betydelig risikofaktor for KOL. ZZ-genotypen er allerede kendt som en klinisk markør for tidlig KOL. På Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital, tilbyder vi nu en analyse, hvormed man kan diagnosticerer SZ- og ZZ-genotyperne kombineret med måling af plasma α 1 -antitrypsin-niveauer. Dette kan hjælpe klinikere med at detektere personer med α 1 -antitrypsin-mangel, hvilket åbner for muligheden for tidlig rygestopsrådgivning og forebyggende behandling af personer med α 1 -antitrypsin-mangel diagnosticeret ved hjælp af den nye metode.

Genetisk MBL-mangel var ikke en væsentlig riskofaktor for astma eller KOL. Genetiske varianter i MBL-genet synes derfor ikke for nuværende at kunne bruges som biomarkører for obstruktiv lungesygdom blandt danskere.

Forøgede plasmafibrinogen og CRP-niveauer var markører for fremtidig KOL. I fremtiden efter validering er det muligt, at disse markører, specielt CRP, kan bruges til at kategorisere personer med lav, medium eller høj risiko for KOL, og dermed udpege patienter med behov for intensiveret KOL-behandling og forebyggelse. Sammenhængen imellem KOL og forøget fibrinogen og CRP indikerer endvidere, at faktorerne eller opstrømsfaktorer, som regulerer fibrinogen- og CRP-ekspression er væsentlige for KOL-patogenesen.