« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2008;170(37):2853
Der er ikke råd til rettigheder
Det koster penge at opfylde patientrettigheder. Og det danske sundhedsvæsen har ikke råd til det, mener sundhedsprofessor. Vi bruger 18 milliarder mindre på sundhed end andre nordeuropæiske lande.
FOKUS | UDVIDET FRIT SYGEHUSVALG
Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

Skal det nu være et spørgsmål om penge at kunne opfylde en patientrettighed? Ja, mener professor og sundhedsøkonom, Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut, DSI.

Han mener, at politikerne godt kan tro om, hvis de tror, de kan indføre en patientrettighed som eksempelvis det udvidede frie sygehusvalg, uden at det koster penge. Det kommer der nemlig ikke meget ud af.

»Politikerne synes ikke at have forståelse for, at det forudsætter en kapacitet i det danske sundhedsvæsen at administrere og leve op til sådanne patientrettigheder,« siger Jes Søgaard. Han fortsætter:

»Det betyder, at der skal være det fornødne personale, altså læger og sygeplejersker til at udrede og behandle. Det er også vigtigt at se på udstyret, for eksempel hvordan kvaliteten er og om det er nyt eller gammelt. Sammenligner vi os med Frankrig, har vi lige mange strålekanoner per indbygger. Men vores strålekanoner er ofte 6-8 år ældre, og så er de ikke bare dårligere, det tager også længere tid at betjene dem. På Herlev Hospital skal en sygeplejerske eller en tekniker således fysisk kravle ind i kanonen mellem hver patient for at indstille den. På de moderne sker det med computerteknologi.«

Søgaards pointe er, at både i henseende til økonomi og personale er det danske sundhedsvæsen mindre end andre sundhedsvæsener, vi sammenligner os med. »Det er ikke ringere, men det er for lille,« siger han.

Ser man på personalet er der nogenlunde lige mange læger per indbygger her som i andre sammenlignelige lande. Men det danske sundhedsvæsen har cirka 20 procent færre sygeplejersker. Og cirka 35 procent færre af øvrigt personale.

Der bruges også færre penge på sundhed i Danmark. Ifølge DSIs undersøgelser bruger Danmark 15 procent mindre end de fleste europæiske lande på sundhed. I gennemsnit bruger 12 nordeuropæiske lande 140 milliarder kroner om året på sundhed skaleret til den danske befolkningsstørrelse. Vi bruger 122 milliarder kroner.

»Spørgsmålet er, om de 15 procent, vi mangler i kapacitet, er det, der gør, at vi får de helt enorme problemer med at leve op til patientrettigheder. Problemer, som de ikke har i samme størrelsesorden i andre lande,« siger Jes Søgaard.

Han mener, at det danske sundhedsvæsen bliver nødt til at komme på niveau med de øvrige europæiske lande.

»Ellers ender man med at presse systemet til at øge en produktion, som det ikke er gearet til at øge. Og det ser vi tegn på i dag. Vi har et offentligt sundhedsvæsen, der i hvert fald nogle steder sat på spidsen er på vej til personalemæssig demoralisering.«



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.