Ingen evidens for en sammenhæng mellem traumestyrken og følgevirkningerne [1]. Hvorfor? Tolkning. Vi har at gøre med en individuel, biologisk betinget vulnerabilitet.

Som det fremgår af det følgende, foreslår jeg en udlægning af de samme data, som helt bringer biologien ud af billedet. Synspunktet er radikalt også i forhold til andre indlæg i debatten [2, 3], som trods alt er imødekommende over for biologien.

Argumentation: 1) I traumatologien antages det, at skadens omfang bestemmes af kræfternes parallelogram. 2) Me-ner forfatterne virkelig, at denne basisantagelse ikke gælder for nakkens vedkommende?

Hvis nej til punkt 2, hvad taler så imod den meget oplagte tolkning, at resultatet helt og aldeles støtter en formodning om, at ikkebiologiske forhold, herunder formentlig specielt mulighederne for kompensations- og erstatningsydelser, er altafgørende for funktions- og klageprognosen? Var dette ikke tilfældet, måtte man nemlig forvente en bekræftelse af den velkendte korrelation til traumestyrken.

I det radikale perspektiv har forfatternes tolkning karakter af en ad hoc-forklaring, som bortleder opmærksomheden fra den iøjnefaldende konklusion, at deres undersøgelse på smukkeste vis bidrager til at falsificere en hypotese om betydningsfuld biologisk kausalitet for de langsigtede følgevirkninger af piskesmældstraumer uden påviselig patologi.

1. Uhrenholt L, Gregersen M. Trafikulykker ved lav hastighed - grænseværdier for whiplash-associated disorders. Ugeskr Læger 2008;9:713-5.
2. Andersen JH. Potentialet for piskesmæld er enormt! Ugeskr Læger 2008;14:1162.
3. Schmidt VM. Trafikulykker ved lav hastighed - grænseværdier for whiplash-associated disorders. Ugeskr Læger 2008;14:1162-3.