9.7.1950-10.1.2008

Tidligt om morgenen den 10. januar i år var Mette Brondbjerg, som så mange gange før, cyklet fra sit hjem i Århus på vej til bussen til København for at besøge sin datter og sin øjesten, barnebarnet Cecilia på 7 måneder, da hun ved et uheld væltede ud på kørebanen, blev påkørt af en bil og var dræbt på stedet. Alle, der kendte Mette, var i chok og dyb sorg over, at Mette så meningsløst skulle tages fra os.Mette Brondbjerg blev læge i 1981 og fik derefter en bred almenmedicinsk uddannelse på hospitalerne i og omkring Århus. I 1994 blev hun min kompagnon i praksis i Søndergade 4 i Silkeborg.Mette kom fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling i Silkeborg, hvor daværende overlæge, Sven Davidsen, havde hvisket mig i øret, at Mette var en dygtig, omhyggelig læge med empati - og som person meget omgængelig.
Og sådan forholdt det sig. Mette var fagligt meget dygtig, altid velorienteret om de nyeste tiltag og i besiddelse af stor indfølingsevne. Patienterne elskede Mette.
Mette var meget nem at samarbejde med; hun var smilende og med et smittende humør, som vi alle nød godt af. Hun var livsglad, generøs og sprængfyldt med en energi, som hun brugte til glæde for patienter, kollegaer, den store vennekreds - og naturligvis familien.
Mettes engagement kom også Silkeborg Lægeforening til gavn. Her var hun i det udvalg, der arrangerede fælles ture i såvel ind- som udland. Turene var naturligvis altid med et spændende, seriøst fagligt indhold, men der var også tænkt på socialt og festligt samvær. En indsats, som har haft stor betydning for det gode samarbejde mellem kollegaerne i det daglige.
Også organisationsfagligt arbejde fik hun tid til, bl.a. som medlem af praksisudvalget.
Mine tanker og dybeste medfølelse går især til ægtefællen Leif, døtrene Susanne og Anne Mette samt barnebarnet Cecilia.
Æret være Mette Brondbjergs minde.