Brugen af e-journalen, den elektroniske patientjournal på internettet, er mere end fordoblet i løbet af de første ti måneder af 2007. I oktober slog jyske og fynske læger op i journalen ca. 3.700 gange for at søge oplysninger om patienterne - typisk for at hente information om tidligere indlæggelser et andet sted. Det er 131 pct. flere opslag end i januar samme år, fremgår det af statistik fra MedCom, den organisation, der står bag bl.a. e-journalen.

I det gamle Viborg Amt kan patienterne også selv se e-journalen, og det benyttede omkring 2.000 borgere sig af. Blandt læger er e-journalen mest brugt i de tidligere Århus og Vejle Amter.

Snart vil sjællandske læger få samme mulighed. Både Region Sjælland og Region Hovedstaden har givet tilsagn om at tilslutte sig e-journalen i løbet af foråret 2008.

Så vil der kun stå enkelte huller i landskabet tilbage (Ringkøbing og Ribe er endnu ikke med), før læger over hele landet har mulighed for at få data om deres udenbys patienter i elektronisk form.

Det var netop kritik af, at lægerne ikke kunne det, som for ca. to år siden fik daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen til at stoppe for de gamle amters arbejde med at udvikle elektroniske patientjournaler og bebude en ny, mere centralistisk strategi. Opgaven blev placeret i en ny organisation, SDSD - Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark.

Den barslede med den nye »nationale strategi for sundheds-it« - altså en bredere tilgang end blot patientjournaler - i slutningen af sidste år og blev hårdt kritiseret for at være ukonkret.

»Den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet ... rummer en lang række flotte og rigtige hensigtserklæringer men meget lidt konkret handling«, sagde f.eks. Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen.

Med det resultat var det så virkelig nødvendigt at sætte alt udviklingsarbejde i den hurtigtløbende sundheds-it-sektor i stå i hele to år?

»Det var nødvendigt at få en erkendelses-time-out«, siger Niels Rossing, konsulent i MedCom International.

»Men den behøvede ikke være på to år«, siger han.

Han ser nu frem til at få den nye strategi faktisk udført.

»Alt afhænger af udmøntningen i de bebudede handlingsplaner«, siger han.

De er på vej. Og projektchef i SDSD, Ivan Lund Pedersen, siger, at der er to store projekter, som organisationen især vil satse på i det kommende år. Det første er det fælles medicinkort, som ifølge planen skal være færdigt i oktober 2009. Ivan Lund Pedersen er ikke så bekymret for det rent tekniske, men måske for implementeringen.

»Det kan blive en udfordring, når rigtig mange læger skal til at ændre deres arbejdsgang«, siger han.

Selv om lægerne selv i høj grad efterspørger et fælles medicinkort, kræver det tid og velvilje rent faktisk at indarbejde de rutiner, der skal sætte det i værk.

Det andet store projekt er et nationalt patientindeks med de vigtigste informationer om patienterne. E-journalen vil her blive brugt som en af de datakilder - sammen med bl.a. Landspatientregistret - der leverer information til indekset. Her er der ikke sat deadline på.

Selv om indførelsen og tilvænningen kan være en hård proces, bruger lægerne generelt sundheds-it mere og mere. Det viser MedComs statistik

»Det er især laboratorierekvisitionerne, som er steget«, sagde centerchef Henrik Bjerregaard Jensen ved fremlæggelsen af organisationens seneste statusrapport i december.

Her steg anvendelsen til ca. 275.000 i oktober sidste år, hvilket repræsenterede 79 pct. af samtlige rekvisitioner og intet mindre end en stigning på 2.000 pct. - to tusind procent - over de seneste to år.

Claus Munk Jensen bliver fra den 1. februar Sundhedsstyrelsens nye sundhedsfaglige vicedirektør. Claus Munk Jensen er speciallæge i ortopædisk kirurgi og kommer fra en stilling som ledende overlæge på Herlev Hospital.

Som sundhedsfaglig vicedirektør skal Claus Munk Jensen bidrage til at koordinere og kvalitetssikre de sundhedsfaglige aspekter i Sundhedsstyrelsens arbejde.

En vigtig opgave bliver også at understøtte et fort-sat tæt og konstruktivt samarbejde mellem Sundheds-styrelsen og væsentlige aktører i sundhedsvæsenet.

»Med Claus Munk Jensen får Sundhedsstyrelsens direktion tilført en solid sundhedsfaglig ekspertise og god klinisk erfaring. Claus Munk Jensen kan skabe resultater og har flair for ledelse. Han har en konstruktiv og problemløsende tilgang til de udfordringer, han møder. Sundhedsstyrelsen har fået en styrket rolle i forhold til kvalitetssikring og monitorering på en række centrale områder i sundhedsvæsenet. Her vil Claus Munk Jensens sundhedsfaglige og ledelsesmæssige erfaringer helt sikkert være en styrke«, udtaler Sundhedsstyrelsens administrerende direktør, Jesper Fisker, der har været formand for ansættelsesudvalget.

Nakskov Sygehus har modtaget en storsmilende smiley for at være et særdeles velfungerende og attraktivt uddannelsessted for yngre læger.

Turnusuddannelsen for yngre læger ved Medi-cinsk Afdeling på Nakskov Sygehus scorer således topkarakteren »Særdeles god« i ti ud af 16 kategorier i Sundhedsstyrelsens inspektorrapport fra et besøg i november 2007.

I følgebrevet skriver inspektoren, at »det var en fornøjelse at opleve, hvilken positiv stemning I havde fået opbygget på afdelingen. Jeg håber, at rapporten tydeliggør vores store anerkendelse af indsatsen i Nakskov.«

I 2006 satte amtsreservelægerådet i det daværende Storstrøms Amt et stort spørgsmålstegn ved kvaliteten af uddannelsen på Nakskov Sygehus. Det blev bl.a. kritiseret, at der ikke var en egentlig uddannelsesansvarlig overlæge (det er der i dag), og sygehuset modtog efterfølgende sit første inspektorbesøg.

Inspektorrapporten konkluderer bl.a., at de yngre læger bliver eksponeret for stort set alle akutte medicinske tilstande, at arbejdspresset er passende, således at yngre læger også har mulighed for at følge op på de akutte patienter, deltage i aftenstuegang og få feedback, og at »der er en tydelig, ordsat holdning blandt de seniore læger til, at uddannelse er en fælles opgave og et fælles ansvar«.

Konferencerne afvikles med fokus på det uddannelsesmæssige, og der arbejdes systematisk med at eksponere yngre læger for kliniske situationer og procedurer ud fra uddannelsesplan og tjeklister. Der gives tid til uddannelse, både internt og eksternt, om nødvendigt ved indkøb af eksterne vikarer eller reduktion i den kliniske produktion.

Yngre læger beskriver uddannelsesmiljøet som klart bedre end, hvad kollegaer andre steder beskriver, og anbefaler afdelingen til kommende kollegaer.

Eneste reelle kritikpunkt er, at der skal udarbejdes entydige, opdaterede kliniske retningslinjer.

Manglen på læger og sygeplejersker betyder, at sygehusene bruger flere og flere penge på vikarer.

På et år er regionernes og kommunernes udgift til private vikarer steget med 428 millioner kroner eller knap en tredjedel, viser nye tal fra Folketingets Økonomigruppe.

I perioden 2002-2006 er udgifterne til vikarer vokset fra 957 millioner kroner til 1,8 milliarder kroner.

»Det ville være bedre og billigere for os, hvis vi havde folkene selv.

De fastansatte giver også patienterne en bedre betjening, fordi det er folk, som kender rutinerne og patienterne det pågældende sted rigtig godt«, udtaler formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S) ifølge DR.

Ifølge Astman er det store vikarforbrug betinget af dels manglen på sygeplejersker, dels det for mange tillokkende i at få en højere løn og få mulighed for selv at bestemme sin vagtplan.

Ulla Astman mener, at sygehusene kan fastholde medarbejdere ved at lokke med et attraktivt arbejdsmiljø.

I Nordjylland, hvor hun selv er regionsformand, er midlet blandt andet mere efteruddannelse og større medbestemmelse over vagtplanen.

For at nedbringe det høje forbrug af donorblod i Danmark og for at sikre en ensartet høj patientsikkerhed, har Sundhedsstyrelsen offentliggjort en ny vejledning for brug af donorblod i Danmark.

De nye regler fastslår, at lægen ved behandling med donorblod eller blodkomponenter altid skal overveje, om anden behandling kan være relevant, så blodkomponenter helt kan undgås.

De kliniske afdelinger skal tage stilling til anvendelse af blodbesparende teknologier og hvilke alternativer, der er til at behandle med blodkomponenter. Det skal fremgå af afdelingens instrukser, hvilke procedurer den har for ordination af blodkomponenter.

Konkret skal læger desuden være opmærksomme på, at der ikke er dokumentation for, at transfusion med røde blodlegemer har gunstig effekt, når hæmoglobinkoncentrationen er over 6 mmol pr. liter.

Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen. Den har bestået af repræsentanter udpeget af relevante medicinske selskaber, ligesom Sundhedsstyrelsens sagkyndige i intern medicin, anæstesiologi, kirurgi, transfusionsmedicin samt gynækologi og obstetrik har deltaget.

Læs hele vejledningen på:www.sst.dk