Tak til Peter Riis Hansen (PRH) for et balanceret respons på vores indlæg i Ugeskriftet [1]. Desværre har PRH overset, at en tredjedel af patienterne i COURAGE-studiet var trekarssyge. Dette er en væsentlig information, idet også disse patienter havde identisk prognose mht. død eller akut myokardieinfakt - uanset samtidig perkutan koronarintervention (PCI)-behandling eller ej [2].

Når nu chancen byder sig, vil vi ikke undlade at støtte PRH i hans kommentarer vedrørende vigtigheden af, at kardiologen og patienten tager hul på, hvad der skal gøres ved eventuelle stenoser før effektuering af koronarangiografien. I den forbindelse er det vigtigt også at orientere patienten om, at en eventuel PCI-behandling i ca. 90% af tilfældene vil resultere i samtidig anlæggelse af en stent og efterfølgende 12 måneders clopidogrelbehandling. Patienten bør således oplyses om den øgede blødningsrisiko, der dokumenterbart følger med dobbelt blodfortyndende behandling (Magnyl + clopidogrel). Af hensyn til risikoen for senere stenttrombose bør patienten orienteres om vigtigheden af 100% clopidogrel og magnylkomplians. Endelig bør patienten efter vores opfattelse på jævnt dansk oplyses om, at en eventuel ballonbehandling ikke nedsætter risikoen for blodpropper i hjertet eller død sammenlignet med optimal medicinsk behandling. Med udgangspunkt i disse evidensbaserede informationer vil vi som kardiologer give den enkelte patient de bedste præmisser for at kunne medvirke til at vælge den »rigtige« brystsmertebehandling.

1. Mickley H, Egstrup K. Stabil iskæmisk hjertesygdom - medicinsk behandling eller PCI? Ugeskr Læger 2007;23:2227-8.
2. Boden WE, O'Rourke RA, Teo KK et al. Optimal medical therapy with or with-out PCI for stable coronary disease. N Engl J Med 2007;356:1503-16.