I Ugeskr Læger 2007;169:1650-4 stiller Lægeforeningen spørgsmålet om, hvorvidt asylansøgere bliver syge af ventetiden i asylcentre.

Man vil nu bruge nogen tid på at planlægge og afholde en konference derom - og ved behov iværksætte en videnskabelig udredning efterfølgende.

Dette kan af udlændingemyndighederne kun opfattes som en accept af den nuværende praksis med at fastholde asylansøgere i en dagligdag, alle ved invaliderer dem - og en accept af ugentlige udsendelser af svært syge asylansøgere til vilkår, hvor de ikke kan få den nødvendige hjælp til helbredelse. Når selv Lægeforeningen ikke finder belæg for mere resolut indvending mod forholdene for vore asylansøgere her og nu, lades alt håb ude - eller rettere sagt: det må komme fra andre befolkningsgrupper.

I 1994, altså for 13 år siden, udførte Helge Johan Kjersem et videnskabeligt arbejde i form af en ph.d.-afhandling: Migrationsmedicin, hvor han påviste sammenhængen mellem langvarigt, stressende ophold i asylcentre og øget forekomst af psykisk lidelse. Siden har asylansøgere i Danmark ventet meget længere, end man vil tillade asylansøgere at vente i vore nabolande, hvor der foreligger masser af dokumentation for konsekvenserne af ventetid og ubehandlet PTSD - og vi har udsat vore asylansøgere for motivationsfremmende foranstaltninger, der yderligere har nedbrudt dem.

Formand for Etisk Udvalg, Hans Buhl, udtaler i Ugeskriftet 2007;169:1651: »Kan vi få dokumentation for, at de her mennesker lider for meget, må Lægeforeningen sige, at det er lægefagligt uforsvarligt. Det bliver interessant at overvære, hvorledes Lægeforeningen vil afgøre, hvad der ligger i at lide for meget - en opgave, der til forveksling ligner den, vore kolleger i lande med tortur udfører for at sikre, at deres patienter ikke dør af mishandlingen«.

Når man nu går i gang med tidrøvende konferenceplanlægning og videnskabelig dokumentation, kunne man passende tælle op, hvor mange asylansøgere, børn og voksne der siden Kjersems undersøgelse for 13 år siden har været udsat for helbreds- og udviklingsnedbrydende forhold, som Lægeforeningen allerede dengang kunne have interveneret imod.