En ny undersøgelse har påvist en voldsom forringelse af svenske lægers helbredstilstand. Undersøgelsen omfatter Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm og indgår i et unikt internationalt studie, som kæder lægernes helbred sammen med arbejdsmiljøet ved fem universitetshospitaler, som ud over Stockholm omfatter Reykjavik, Trondhjem, Budapest og Padova.

Tidligere forskning har påvist, at depression og udbrændthed ikke bare påvirker lægen selv men naturligvis også lægens evne til at udvise empati over for patienter og pårørende.

Når lægen føler sig utryg og ved dårligt helbred, påvirker det selvfølgelig også arbejdspræstationen i negativ retning.

»Ja, formentlig fordi depression indvirker negativt på individets kognition,« mener Ann Fridner, forsker og projektleder på undersøgelsen, som indgår i The Houpe Study [1].

Dårligt helbred kan være en forklaring på, at en del læger af det øvrige plejepersonale indimellem opfattes som krævende, vanskelige, svære at have med at gøre og direkte uhøflige.

»Jeg har fået reaktioner fra andet hospitalspersonale, som efter at have set studiet begynder at indse, at der kan findes en sammenhæng mellem lægers dårlige helbred og deres til tider ubehagelige opførsel. Enqueten, som ligger til grund for resultatet, omfatter 1.092 læger, der har været ansat mindst et år ved Karolinska Sjukhuset«.

Ann Fridner peger på en række bagvedliggende årsager til lægernes dårlige helbred:

»Patienterne stiller større krav i dag end tidligere; vi lever i et samfund, hvor det er vigtigt at være lykkelig, og der er en stærk tro på, at alt kan kureres«, siger Ann Fridner og fortsætter: »Et andet faktum, som sikkert også har betydning, er, at andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet får højere og højere uddannelser. Før i tiden var det kun læger, der forskede, og dengang var det nemmere at slå sin position fast, f.eks. ved at tale i videnskabelige vendinger. En del læger kan ganske givet opfatte det, som om deres stilling er truet, og at de dermed får en anden rolle i arbejdsfællesskabet. Men spørgsmålet er: Hvor meget vil lægen egentlig selv ændre sig?«

Af de adspurgte læger svarede 30 procent ja til spørgsmålet om, hvorvidt de nogensinde har haft selvmordstanker. På spørgsmålet om de havde haft selvmordstanker inden for de seneste 12 måneder, svarede 13 procent af de kvindelige og 10,2 procent af de mandlige læger ja.

»Det er svært at afgøre, hvor mange der tager livet af sig, men det er klart, at selvmordstanker inden for denne gruppe bør tages dybt alvorligt, eftersom læger ved, hvordan man bærer sig ad med at begå selvmord«.

Undersøgelsen skal nu analyseres, og en rapport præsenteres i foråret 2007.

»Vi skal diskutere tingene godt igennem med lægerne for at få respons på undersøgelsen. En måde at løse problemet på er at få lægerne til at distancere sig mere til deres arbejdsrolle og så at sige tage sagen i egen hånd for at bryde det indgroede mønster og blive bedre til at håndtere deres egen helbredstilstand. Jeg tror, at man inden for lægestanden har udviklet dårlige vaner i bearbejdelsen af problemer og let lader problemer tage overhånd, selvom man ikke på nogen måde flygter fra problematikken«, mener Ann Fridner.

1. Houpe Study (Health and Organisation among University hospital Physicians in five European countries).