Det virker underligt, at PLO's formand bruger krudt på at kommentere en udtalelse fra min mund til en avis i stedet for at benytte lejligheden, der blev givet ham af Politiken til at slå et slag for de praktiserende lægers mulighed for stressbehandling. Når han så oven i købet fejlciterer, bliver det slet ikke »evident«.

Mit budskab var 1) at stressede primært skal behandles af læger, bl.a. fordi de symptomer, stressede har, jo også kan skyldes andre tilstande og 2) angivelse af, efter min mening, de væsentligste bud på, hvorledes stressede bør behandles. Michael Duponts reaktion på journalisternes spørgsmål, om de praktiserende læger nu har muligheden for at gøre det godt nok, var, at det har de, hvilket ikke er min oplevelse. Jeg får mange henvendelser fra almen praksis om, hvorledes stressede skal behandles, hvilket har været en af årsagerne til, at jeg har skrevet en bog om stresshåndtering, der udkommer til januar. At dette blev nævnt i Politikens artikel, ser formanden blot som udtryk for ønske om reklame i stedet for min mere positive tilgang, nemlig at gøre opmærksom på bogen, som der så blev citeret fra.

Når jeg udtaler mig om det betænkelige i, at sygemelding ikke bør være eneste behandlingstilbud til stressede, er det netop fordi, mange af mine patienter har oplevet dette. Det er ikke en generel kritik, som Dupont opfatter det, men en påpegning af, at der er mange andre elementer i den behandling, stressede bør tilbydes. Jeg synes derfor, at det ville klæde de praktiserende lægers formand at gå i dialog om det indholdsmæssige, frem for at være fornærmet på standens vegne.