Ph.d.-afhandlingen er udført i samarbejde mellem endokrinologisk og nuklearmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital.

Rekombinant human thyrotropin (rhTSH) har vist sig at fordoble jodoptagelsen i gld. thyroidea hos patienter med AMS. Resultaterne af flere nyere studier tyder på, at rhTSH kombineret med radioaktiv jodbehandling ( 131 I) øger strumareduktionen.

Formål:

• At undersøge de akutte effekter af rhTSH (0,3 mg og 0,9 mg) på gld. thyroideas funktion og størrelse, hos hhv. raske forsøgspersoner og patienter med AMS.

• At bestemme effekten af 0,3 mg rhTSH på den radioaktive jodkinetik hos patienter med AMS.

• At bestemme om 0,3 mg rhTSH givet 24 timer før 131 I øger strumareduktionen samt graden af patienttilfredshed.

Undersøgelserne blev udført i et randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindet design.

rhTSH medfører en akut kortvarig vækst af gld. thyroidea hos både raske og patienter med AMS (en maksimumstigning på hhv. 35% og 24%, efter 48 timer) og bivirkninger relateret til hypertyrose og vækst af gld. thyroidea er signifikant mere hyppige.

rhTSH kombineret med 131 I resulterer i en 75% stigning i retineret thyroidea 131 I dosis, og en 35% stigning i strumareduktionen, uden korrelation mellem strumareduktion og retineret 131 I-dosis. Patienter med store strumaer og/eller en lav jodoptagelse synes at have en bedre effekt. Bivirkninger, relateret til hypertyrose og ømhed på gld. tyroidea, er signifikant mere hyppige hos dem som fik rhTSH. Desuden ses der en fem gange større forekomst af myxødem, disse havde dog en signifikant større strumareduktion, sammenlignet med dem som forblev eutyroide. Der er ingen forskel på patienttilfredshed mellem rhTSH-gruppen og placebo.

rhTSH kombineret med 131 I til behandling af patienter med AMS er endnu ikke en anerkendt indikation, men vil komme til at spille en vigtig rolle som et alternativ til kirurgi. Fremtidige studier bør fokusere på dosis og timing af rhTSH, samt sikkerhedsmæssige aspekter.