I: volumen, morbiditet, mortalitet og resurseforbrug. En landsdækkende undersøgelse på ortopædkirurgiske afdelinger i Danmark
Original meddelelse

Overlæge Henrik Husted, læge Hans Christian Hansen, afdelingssygeplejerske Gitte Holm, konsulent Charlotte Bach-Dal, projektsygeplejerske Kirsten Rud, cand.scient.pol. Kristoffer Lande Andersen & professor Henrik Kehlet
H:S Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling,
Health Care Consulting, København,
H:S Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, Enhed for Perioperativ Sygepleje og Enhed for Kirurgisk Patofysiologi 4074 og Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering af Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV)
Introduktion:
Formålet med undersøgelsen var at evaluere patientforløb i Danmark efter primær total hoftealloplastik (THA) og primær total knæalloplastik (TKA) med fokus på relationen mellem indlæggelsesvarighed, antal operationer pr. afdeling, morbiditet og mortalitet samt omkostninger.
Materiale og metoder:
Der er benyttet data fra Landspatientregistret i 2004 for postoperativ indlæggelsesvarighed, genindlæggelser (alle og operationsrelaterede), mortalitet inden for 30 dage og 90 dage samt et estimat over økonomisk besparelse baseret på sengedagspris.
Resultater:
Der var betydelig variation i postoperativ indlæggelsesvarighed imellem afdelingerne (4,5-12 dage). På 60-75% af afdelingerne var indlæggelsesvarigheden
>
7 dage. Afdelinger med højt kirurgisk volumen havde kortere indlæggelsesvarighed (nonsignifikant) og lavere mortalitet for THA (p
<
0,01). Ved reduktion af den gennemsnitlige indlæggelsesvarighed fra 7-8 dage på landsplan til realistisk ca. fem dage vil ca. 28.000 sengedage kunne spares, hvilket andrager ca. 90 mio. kr.
Konklusion:
Eksisterende landsdata viser stor variation i postoperativ indlæggelsesvarighed. På afdelinger med stort operationsvolumen er der tendens til kortere indlæggelsesvarighed uden øget morbiditet. Resultaterne argumenterer for landsdækkende monitorering af det tidlige operationsresultat - bl.a. mhp. afklaring af relationen mellem operationsvolumen og udfald.
Konceptet »accelererede operationsforløb« er blevet introduceret som en flerstrenget rehabiliteringsindsats mhp. hurtig genvinding af organfunktioner efter kirurgi [1]. I takt med denne udvikling er hospitaliseringstiden og -behovet faldet betydeligt for en række indgreb [1]. For indgreb som total hoftealloplastik (THA) og total knæalloplastik (TKA) har konceptet været evalueret i fem danske publikationer, og der er konstateret en væsentlig reduktion i indlæggelsesvarigheden, uden at der optrådte flere komplikationer, samt bevaret eller bedre patienttilfredshed [2-6]. I opgørelsen fra Danmark i perioden 2001-2003 fremgår det imidlertid, at konceptet kun har vundet beskeden udbredelse på landsplan efter primær THA og primær TKA [7].
Formålet med denne undersøgelse af primær THA og primær TKA udført i 2004 var derfor at kortlægge variationen i den postoperative indlæggelsesvarighed og relationen mellem indlæggelsesvarighed og genindlæggelser, antal operationer pr. afdeling, komplikationer og død 30 dage og 90 dage postoperativt samt resurseforbrug.
Materiale og metoder
Data fra Landspatientregistret (LPR) for postoperativ indlæggelsesvarighed efter primær THA eller primær TKA i 2004 blev udtrukket ud fra operationskoderne KNFB 20 (ucementeret), 30 (hybrid) og 40 (cementeret) (THA) og operationskoderne KNGB 20 (ucementeret), 30 (hybrid) og 40 (cementeret) (TKA). Patientdata med primær postoperativ indlæggelsesvarighed på
<
2 dage hhv.
>
20 dage (
outliers
) indgår ikke i analysen - medmindre andet er anført.
Ved udtrækning af data fra LPR blev der taget højde for afdelinger, hvorfra man overflytter patienter til en anden afdeling mhp. rehabilitering. Dette forløb blev vurderet som et sammenhængende forløb, og indlæggelsesvarigheden blev adderet. Det skal i øvrigt fremhæves, at genindlæggelser ofte foregik på andre afdelinger end den primære, opererende afdeling, men ved opgørelsen er alle genindlæggelser opgjort og relateret ift. den primære opererende afdeling 30 dage postoperativt. Antal døde 30 dage og 90 dage postoperativt blev fundet ved udtræk fra LPR og
outliers
blev medtaget ved denne del af opgørelsen.
Til vurdering af antallet af ortopædkirurgiske komplikationer i forbindelse med den første genindlæggelse udvalgtes følgende syv diagnosekoder inden for 30 dage postoperativt i 2004: DZ50* (rehabilitering), DZ74* (causa soc.), DT84* (komplikationer i forbindelse med protesekirurgi, herunder luksation og infektion), DM24.4 (luksation), DS73.0 (luksation), DS72.3 (femurskaftfraktur), DI80.2 (DVT).
Ved beregning af det ekstra resurseforbrug på afdelinger med lang indlæggelsesvarighed blev der taget udgangspunkt i et
activity based cost
(ABC)-regnskab fra Hørsholm Sygehus samt udregninger fra Amtssygehuset i Gentofte og Hvidovre Hospital. Basisprisen på en seng til en alloplastikpatient blev estimeret ud fra »hotelomkostninger« til mad, medicin, linned m.m. samt lønomkostninger til læger, plejepersonale, fysioterapeuter og portører. Indkøb af protese, udgifter i forbindelse med selve operationen, før- og efterambulant virksomhed og lignende blev ikke medtaget i basisprisen, som kun angiver den gennemsnitlige omkostning pr. sengedag. Basisprisen på de tre sygehuse blev beregnet til ca. 3.200 kr. pr. seng pr. døgn. Idet det antages, at en indlagt patient koster ovenstående basispris pr. sengedag under hele indlæggelsesforløbet (uanset indlæggelsesvarighed og uden hensyntagen til, at plejetyngden er størst i starten af forløbet), kan resurseforbruget estimeres.
Statistik
I de tilfælde, hvor to eller tre andele blev testet mod hinanden anvendtes U-test for to fordelinger. Ved tre andele blev der foretaget tre parvise sammenligninger, og p-værdierne blev derfor justeret efter Bonferronis princip for at undgå massesignifikans. Tallene i Tabel 1 blev testet med Kruskal-Wallis test (test for ens tyngdepunkt), da forudsætningerne for ensidet variansanalyse ikke ansås for at være opfyldt. p-værdier under 0,05 blev anset for at være statistisk signifikante.
Resultater
Sygehusafdelingerne blev rangstillet mht. de gennemsnitlige primære postoperative indlæggelsesvarigheder for THA og TKA (Tabel 2
og Tabel 3
).
Indlæggelsesvarighed og kirurgisk volumen
Total hoftealloplastik
I 2004 udførtes primær THA på 48 sygehusafdelinger i Danmark. I den følgende gennemgang er to afdelinger ekskluderet (privatklinikker), da alle patienter fra disse var
outliers
. Den ene afdeling havde indlæggelsesvarighed for samtlige patienter på
<
2 dage (superaccelererede forløb), den anden afdeling havde indlæggelsesvarighed
>
20 dage for samtlige patienter, hvilket må formodes at være en registreringsfejl. Antal
outliers
for THA var 4% af det samlede materiale.
Den gennemsnitlige postoperative indlæggelsesvarighed var i 2004 på landsplan 7,4 dage (4,6-10,9 dage). På seksten afdelinger (35%) havde man postoperative indlæggelsesvarigheder på
≤
7 dage.
På i alt 29 (63%) afdelinger havde man udført over 100 primære THA-operationer, heraf havde man på ni (20%) udført over 200 operationer, og på fire (9%) afdelinger havde man udført over 300 operationer i 2004. Der var en tendens til kortere postoperativ indlæggelsesvarighed med stigende volumen (Tabel 1).
Total knæalloplastik
I 2004 blev der udført primær TKA på 43 sygehusafdelinger i Danmark. I den følgende gennemgang blev samme to afdelinger som nævnt under THA ekskluderet. Antal
outliers
for TKA var under 4% af det samlede materiale.
Den gennemsnitlige postoperative indlæggelsesvarighed i hele 2004 på landsplan var otte dage (4,4-12,8 dage). Ti afdelinger (24%) havde postoperative indlæggelsesvarigheder på
≤
7 dage.
På i alt 27 (66%) afdelinger havde man udført
>
50 operationer årligt, heraf havde man på 19 (41%) afdelinger udført
>
100 operationer, og på fem (12%) afdelinger havde man udført
>
200 operationer i 2004. Der var en tendens til kortere postoperativ indlæggelsesvarighed med stigende volumen (Tabel 1).
Morbiditet
Total hoftealloplastik
I alt 428 patienter (6,4%) blev genindlagt inden for 30 dage postoperativt, og 57 (13%) af disse patienter blev genindlagt to eller flere gange inden for samme periode (Tabel 2). På afdelinger med postoperativ indlæggelsesvarighed
≤
7 dage, havde man 6,8% genindlæggelser, mens man på afdelinger med indlæggelsesvarigheder
>
7 dage havde 6,1% genindlæggelser (p = 0,21).
I 208 tilfælde (49%) af førstegenindlæggelserne var der angivet en diagnosekode for en ortopædkirurgisk komplikation i forbindelse med genindlæggelsen. På afdelinger med postoperativ indlæggelsesvarighed
≤
7 dage havde 3,5% en ortopædkirurgisk komplikation sammenlignet med 2,8% på afdelinger med postoperative indlæggelsesvarighed på
>
7 dage.
Total knæalloplastik
I alt 260 patienter (6,3%) blev genindlagt inden for 30 dage postoperativt, og 19 (7%) af disse patienter blev genindlagt to gange inden for samme periode (
Tabel 2
). På afdelinger med postoperativ indlæggelsesvarighed på
≤
7 havde man 8,4% genindlæggelser, mens man på afdelinger med indlæggelsesvarighed
>
7 dage havde 5,2% genindlæggelser (p
<
0,01).
Kun i 81 tilfælde (29%) var der angivet en diagnosekode for en ortopædkirurgisk komplikation i forbindelse med genindlæggelsen. På afdelinger med postoperativ indlæggelsesvarighed på
≤
7 dage havde 2,8% en ortopædkirurgisk komplikation sammenlignet med 1,6% på afdelinger med postoperativ indlæggelsesvarighed på
>
7 dage.
Mortalitet
I alt 82 ud af 7.008 (1,2%) THA-patienter døde inden for 90 dage postoperativt (outliers medtaget), af disse døde 50 patienter inden for 30 dage (0,7%). I alt 16 ud af 4.312 (0,4%) TKA-patienter døde inden for 90 dage postoperativt (
outliers
medtaget), af disse døde 11 inden for 30 dage (0,3%).
På afdelinger med en postoperativ indlæggelsesvarighed på
≤
7 dage døde 0,6% (19 ud af 3.029) THA-patienter inden for tre måneder efter operationen, sammenlignet med 1,6% (63 ud af 3.979) THA-patienter på afdelinger med postoperative indlæggelsestider på
>
7 dage (
outliers
medtaget) (p
<
0,01).
På afdelinger med 100-200 operationer årligt havde man 1,7% mortalitet efter THA inden for tre måneder sammenlignet med 0,8% på afdelinger med
>
200 operationer årligt (
outliers
medtaget) (p
<
0,01).
For TKA-patienter var der ingen forskelle i dødelighed mellem afdelingerne, uanset om afdelingers postoperative indlæggelsesvarighed var over eller under syv dage og uanset kirurgisk volumen.
Resurseforbrug