« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2006;168(17):1667
Prøv med olivenolie
DEBAT
Læge Sven Refslund Poulsen, Fuengirola, Spanien E-mail: poulsen@telefonica.net

I Ugeskrift for Læger nr. 49 (2005;167:4642-4) har jeg med interesse læst artiklen »Klinisk brystundersøgelse«. Den er meget udførlig og en god introduktion for yngre læger.

Men der er et lille fif, som ikke omtales. Jeg havde ventet, at andre ville nævne det, men da det tilsyneladende ikke sker, gør jeg det så her.

Alle som anvender diagnostisk ultralydundersøgelse ved, at gel er afgørende nødvendig for kontakten mellem lydhoved og medium. Da jeg i sin tid indførte denne teknik i min klinik, opdagede jeg, at palpation i den efterladte gel mange gange øgede fingrenes følsomhed for konsistensforandringer i vævet. Dette gælder specielt den udfladede mamma med patienten i rygleje, men det gælder for så vidt for en hvilken som helst palpation af subkutane forandringer. Endog palpation af abdomen forbedres med et eller andet »glidemiddel«.

Det behøver ikke nødvendigvis være ultralydgel - lige så godt er en rimelig god olivenolie eller lignende, og det behøver ikke at være »Virgin«. Prøv selv, og De vil opdage, hvorfor massørerne altid har gjort brug af denne teknik.

Indlægget har været forelagt Peer Christiansen & Jens Peter Garne, der ikke har yderligere kommentarer.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.