Hvad er meningen med at forherlige en person, der var berygtet i egne rækker for sin brutalitet, som nød personligt at torturere og myrde, var ansvarlig for flere tusinde døde, havde Nordkorea og Stalins Sovjetrusland som forbillede, var født ind i gode kår, og som tvang fattige bønder ind i sin revolution, samt var medansvarlig for det cubanske diktatur?

Jeg var lige ved at tro, at jeg sad med Land og Folk, da jeg læste artiklen om Che Guevaras datters besøg i Danmark [1].

Kunne det besøg ikke have være beskrevet på en mindre poetisk måde? »Che Guevara, den melankolske kriger med blikket skuende drømmerisk mod en fjern men smukkere fremtid.«

1. Seifert M. Revolutionens datter. Ugeskr Læger 2006;168:724.