Afdelingslæge Andra Pachaï, Odense Universitetshospital, og stud.med. Helen Latifi, Syddansk Universitet, har hver deres opfattelse af, hvorvidt læger kan bære tørklæde på deres arbejde, dvs. skilte med, hvilken religion de tilhører.

Som potentiel patient er jeg personligt helt uanfægtet af den farve, oprindelse eller tro, lægen har, men jeg er til gengæld ikke ligeglad med, om jeg i påkommende tilfælde skal forholde mig til vedkommendes religion. En læge skal fremtræde fuldstændig neutral, så patienten kan forholde sig til sin sygdom og ikke samtidig været tvunget til at forholde sig til, om lægen bekender sig til buddhisme, katolicisme, protestantisme, islam eller andet.

Til Helen Latifi vil jeg gerne bemærke følgende: Jeg finder det stærkt foruroligende, at du i din argumentation for tørklædeklædte læger finder det opportunt at fremkomme med det omvendte budskab, nemlig lægens reaktion på patientens fremtræden/påklædning. Du er ikke i tvivl om, at der ville rejse sig et ramaskrig, hvis en muslimsk læge udtrykte væmmelse over, at en patient bærer et kors om halsen. Ja, det er jeg også sikker på, at der ville. Jeg kunne faktisk forestille mig et ramaskrig, hvis nogen læge, ligegyldigt hvilken religiøs observans denne måtte bekende sig til, udtrykte nogen som helst form for væmmelse i sit møde med en patient. Hvad mon der har bevæget dig til overhovedet at tænke tanken?

Du har ret i, at her i Danmark »vægtes individualismens frihed højt«. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at den enes frihed stopper, hvor den andens begynder. Finder du det rimeligt, at en hospitalspatient, der meget gerne vil bede sig fritaget for at blive delagtiggjort i lægens religiøse overbevisning, er tvunget til at se sin egen frihed blive tilsidesat, for at den læge, der skal behandle patienten, kan få lov at skilte med sin frihed?

Endvidere mener du, at Andra Pachaïs opfattelse lyder som religiøs intolerance af den værste gammeldags og uoplyste skuffe. Det, du tilsyneladende ikke forstår, er, at det er tilladt alle her i landet at være salige i hver deres tro, bare det sker derhjemme - privat. Jeg vil forsvare din ret til frit at tro, hvad du vil. Det eneste, jeg beder om, er, at du vil have så meget religiøs tolerance, at du vil forsvare min ret til at blive fri for, at du skilter med din tro.