Hvis man tager et kig ind i en dansk gennemsnitsklasse, er der ca. fem der er for fede, to med spiseforstyrrelser, en der er seksuelt misbrugt og to med damp eller lignende. Fire er af anden etnisk herkomst end dansk, over halvdelen er overforkælede, og ligeså mange er skilsmissebørn. En meget stor del af dem spiser for dårligt, bevæger sig for lidt og har ikke madpakke med. Og mindst en bliver mobbet.

De trækker næsten alle sammen vejret bedst gennem mobiltelefonen, og en stor del af dem bruger rigtig mange timer foran computeren hver dag. Men ikke alle af dem ved, at mælk kommer fra en ko.

Størstedelen af dem ser for lidt til deres forældre, og samtidig er rigtig mange af dem så meget ønskebørn, at de er deres forældres projekter. De får al for megen opmærksomhed og tror - ikke helt uden grund - at de er verdens navle.

Billedet varierer selvfølgelig noget, alt efter hvor man kigger ind: Om det er 0. eller 7. klasse, Ishøj eller Hellerup. Men når man kigger ind på en almindelig skole eller daginstitution, møder man samtidig også en masse glade, sunde, velnærede og velfungerende børn.

Et sted i spændingsfeltet mellem fordommene og det positive indtryk ligger virkeligheden. For hvor galt er det egentlig? Hvad er det mest bekymrende omkring børn i dagens Danmark? Og hvad er det mest glædelige i den udvikling, der er i gang? Ugeskriftet har spurgt en håndfuld folk, der arbejder med børn til daglig: Hvad er det bedste - og hvad er det værste?

»Stress er helt klart det største problem for børn i dag,« siger psykolog og tidligere formand for Børns Vilkår, John Aasted Halse.

»Ikke så meget i betydningen ,skynd dig nu` - selvom den også er der. Mere i den helt overordnede betydning at skulle så meget. Både hver eneste dag men også her i livet. Børn i dag skal modsat tidligere forholde sig til alt muligt, som det før kun var vi voksne, der tog ansvar for. De bombarderes med viden og må forholde sig til hele samfundet, krige i verden, Muhammed-tegninger og ytringsfrihed på en måde, vi ikke har set før. På den måde er de faktisk berøvet deres barndom. Den ubekymrede uskyld, vi andre fik lov at vokse op i, er væk.«

»Manglende tid er også en del af det. Fordi både forældrene og deres børn er fortravlede, kommer de tit på kant med hinanden. Man kommer jo lettere op at skændes, når man er presset. Det tager tid at løse konflikter - en tid mange ikke er så gode til at tage sig i dag, fordi vi synes, at vi skal nå så meget.«

»Jeg synes, at man er tilbøjelig til at fokusere på de forkerte problemer omkring børn. Der hersker stor bekymring for, om danske børn nu også kan stave og læse ligeså hurtigt som børn i andre EU-lande, og om de lærer nok. Men jeg er meget mere bekymret over, at man ikke tager problemet med børns stress alvorligt. Faktisk viser forskning jo, at man kan blive depressiv, og at hjernen kan tage skade af for megen stress,« tilføjer Halse.

»Det bedste er for mig at se, at børn har fået meget mere selvbestemmelse, end vi havde for 50 år siden. Børn i dag har fået rettigheder; loven forbyder, at de får bank, og deres vilje er ikke mere kun i fars lomme. De er selvstændige individer, der har lov til at sige deres mening og har ret til at blive hørt. Det synes jeg er positivt. Det er så op til vi voksne stadig at træde i karakter og tage ansvar på de områder, der er vi voksnes. Vi skal huske, at selvom børnene er selvstændige og ved meget, er de stadig børn. De skal ikke selv styre alting.«

»Jeg glæder mig mest over, at børns basale behov er dækket i Danmark i dag,« siger Vibeke Manniche, børn og unge-læge, ph.d.:

»Alle børn har tag over hovedet, de får mad, tøj og omsorg. Selvfølgelig i større eller mindre grad, men sammenlignet med, hvordan børn i mange andre lande har det, har danske børn det godt.«

»Det er et resultat af den velstand, vi lever i. Og paradoksalt nok er det den samme velstand, der også truer med at tage livet af vores børn. Halvdelen af de børn fra første klasse, jeg har undersøgt i dag, har eget tv på værelset. Det er for mig at se et klart symptom på den velstand, der også gør mange af dem inaktive og for tykke. Ligesom netop også tv på værelset kan bidrage til, at barnet bliver trist, føler sig ensomt og ligefrem deprimeret.«

»Rigtig mange af dem bliver også kørt til skole, for familien har jo to biler. Og de drikker mere sodavand end vand - for vi har jo råd til det. På den måde gør vi vores børn nogle gevaldige bjørnetjenester i dag.«

»Omvendt glæder jeg mig også over at se, at tingene kan forandres ved en bred fælles indsats. For eksempel er vi blevet gode til at forebygge vuggedød. Og nu ser det også ud til, at vi har knækket fedmekurven.«

Bente Jensen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, har i forbindelse med sin undersøgelse Sundhed & Sårbarhed spurgt børn og unge, hvad de selv mener, påvirker deres sundhed:

»Der viser sig en klar sammenhæng mellem sundhed og trivsel,« forklarer hun.

»Deres status i kammeratskabsgruppen og deres evne til at opbygge positive sociale relationer stiger ligefrem proportionalt med, hvor velfungerende deres sociale baggrund er. Deres sundhedstilstand hænger også nært sammen med både deres sociale baggrund, og om de har positive sociale relationer i gruppen af jævnaldrende.

Omkring 15-20% er socialt udsatte, dvs. de vokser op under socialt belastede vilkår, og det påvirker desværre både børns sundhed, deres evner til at klare sig godt i skolen og deres sociale liv helt generelt.«

»Jo bedre opbakning de har fra især familien, og jo flere sociale ressourcer de kan trække på, jo bedre bliver deres evne også til at tackle den uro, de påvirkes af fra verden omkring sig. Om de kan manøvrere og ikke lade sig slå ud af trusler om terror og krig og koncentrere sig om det, de faktisk kan påvirke i deres eget liv.«

»Generelt kræver vi alt for meget af børn i dag. Det største problem er, at de har stressede forældre - og børnene også selv skal alt for meget,« siger Klaus Wilmann, formand for Børnerådet.

»Det største fremskridt er, at børn har fået rettigheder. FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989 lovfæster simpelthen børns rettigheder som medborgere i samfundet. Det giver en række gode muligheder og fordele. Børn er ikke længere i lommen på forældre eller arbejdsgivere på samme måde som de var førhen.«

»Det værste er, at man lægger et alt for stort ansvar over på børnene selv. Det, at de har ret til at tage stilling betyder ikke, at de skal tage 100% ansvar for deres eget liv på alle områder. Det er jo helt urimeligt at forlange, at et barn på ni år i tredje klasse skal tage ansvar for sin egen læring. Den byrde og det ansvar er de voksnes.«

»Det er vigtigt at huske, at børn er børn,« siger fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen.

»Det er et problem, at man alt for tidligt gør dem voksne. Når voksne ser tilbage på deres egen barndom, kan de jo godt se, at det var heldigt nok, at de ikke fik lov selv at tage alle beslutninger i deres liv som børn. At de gjorde deres uddannelse færdig og ikke kun spiste det, de selv havde lyst til, osv.«

»Det er dejligt, at børn er så selvstændige, som de er i dag, men man skal huske, at det ikke nødvendigvis giver dem den ballast, det kræver at tage stilling til alting.«

»Der er en tendens til, at børn er blevet meningen med livet for forældrene. Tidligere så man tit, at børns behov blev tilsidesat til fordel for de voksnes. I dag er det tit lige omvendt: Forældrenes behov skubbes til side, for at børnene kan være i centrum.«

»Det er et alt for stort ansvar at pålægge børn, hvis deres forældre gør dem til ligeværdige sparringspartnere i store kriser - eller hvis de ligefrem opfatter dem som jævnbyrdige venner eller veninder. Ligesom det er for stort et ansvar for et barn, hvis hele forældrenes liv drejer sig om dem og kun dem.«

»Børn kan sagtens hjælpe med opvask, gøre rent, holde styr på egne lommepenge, plukke jordbær om sommeren, have pligter etc. De bør derimod ikke have stor indflydelse på afgørende forhold i deres liv, som for eksempel hvor de skal bo, sammen med hvem, ferier, store købsbeslutninger, kostmønstre, sengetider etc. Selvfølgelig skal barnets ansvar også vurderes i forhold til dets alder og modenhed. Børn på 15 år kan måske sagtens selv tage ansvar for, om de vil bo hos far eller mor, mens et barn på syv år hverken kan eller bør.«

»Både børn og forældre i dag er udsat for en masse ydre krav om at være perfekte. Både arbejdsmæssigt, socialt, sportsligt og æstetisk. Det står i grel kontrast til lysten til og muligheden for bare at være til.

At falde til ro i sig selv og tage tingene, som de kommer. At slappe af og være sig selv. Det er også en rettighed - som man måske har glemt lidt i farten.«