Lad os begynde med den gode nyhed:

Dødeligheden blandt børn og unge er faldet markant i de seneste år. Og set over de seneste 25 år overlever flere og flere spædbørn herhjemme, og dødsfødels- og perinataldødeligheden er faldet så meget, at den nu er på niveau med Finland, Sverige og Norge.

Hvilket leder os over til den dårlige nyhed: Sammenlignet med de tre andre lande ser det ud til, at vi stadig har en betydelig større neonatal dødelighed.

Spædbarnsdødeligheden har i mange år været den højeste i Danmark. Men faktisk er dødeligheden hele vejen op gennem barn- og ungdommen højere i Danmark end i de andre fire lande.

Nu er en forskergruppe fra de fire lande gået i gang med et ualmindelig stort projekt, som skal finde forklaringer på de uligheder i sundhed, som eksisterer i begyndelsen af livet: barndommen og ungdommen.

»Social ulighed i sundhed har været et mål for de nordiske lande i mange år. Et af præmisserne for vores velfærdssamfund er, at børn i videst muligt omfang bør stilles lige fra begyndelsen af deres liv. Hvis de er stillet forskelligt, opfattes det af de fleste som uretfærdigt. Men der er stadigvæk ulighed i sundhed i barndommen. Faktisk allerede fra fostertilværelsen«, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Hun er programkoordinator, afdelingslæge, ph.d. og leder af forskningsprogrammet for børns sundhed på Statens Institut for Folkesundhed. Hun er også forskningsleder for det store forskerhold fra de fire lande, som skal undersøge uligheder i sundhed i barndommen.

For der er ret store uligheder i sundhed i de fire lande. Uligheder, der manifesterer sig allerede i barndommen og så tidligt som fosterstadiet. Mekanismerne i, hvordan det kan foregå i så ligeværdige og så ligestræbende samfund som de nordiske velfædsstater, er dårligt oplyst, og mange spørgsmål er endnu ubesvarede. Hvad forklarer ulighederne? Hvorfor går de i arv? Og hvad skal der til for at bryde mønstret?

»Det kan undre, at der i velfærdsstater er relativt stor ulighed i sundhed. Det er klart, at sammenlignet med situationen i Afrika har de fattigste i Danmark det godt. Men hvis man f.eks. sammenligner spædbarnsdødelighed for de dårligst stillede danskere med de bedste stillede, så har de dårligst stillede tre gange så stor risiko for, at deres spædbarn dør som de bedst stillede. Så vi har stadig relativt, stor ulighed herhjemme«, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Nu er en række forskere fra Danmark, Norge, Finland og Sverige gået i gang med at sammenligne data fra de fire lande. Fire sammenlignelige datasæt, som netop er blevet færdige, og som blandt andet omfatter fødselsvægt, forældrenes alder, uddannelse, erhvervsmæssige status, indkomstforhold og livsstilsforhold, ligger nu klar til analyser. Der er tale om både surveyundersøgelser, kohorte- og registerdata fra alle fire nordiske lande.

De har også kastet sig over at beskrive de forskelle i sociale forhold gennem 25 år, som der er i de fire lande med hensyn til blandt andet arbejdsløshed, fattigdom etc. I projektgruppen er både læger, epidemiologer, statistikere, cand.scient.pol.er og sociologer. De vil finde mekanismerne for, hvad der forklarer ulighederne. Er det forældrenes rygning? Deres alkoholforbrug? Om de bor i alment boligbyggeri eller har en villa? Har det en betydning, hvordan barselsorlov en sat sammen - eller andre sundhedstilbud? Motion? Mentale indstilling?

»Det bliver mere og mere tydeligt, at social ulighed i voksenalderen grundlægges i barndommen. Man har i mange år forsøgt at bekæmpe ulighed i sundhed blandt voksne uden særlig stort held. En af grundene er måske, at sporene allerede lægges i barndommen. Og meget tyder på, at de lægges så tidligt som i fostertilværelsen. Vi tror på, at ved at sammenligne de nordiske lande vil vi finde forklaringer på uligheden i sundheden. Der er store ligheder mellem landene men også meget store uligheder. For eksempel er barselsorlovsordningerne i de fire lande meget forskellige. De har oplevet forskellige bølger af økonomiske kriser, som har sat ind på forskellige tider. For eksempel kom den danske krise i 1980'erne, mens den kom ti år senere i Sverige og Finland, hvor deres arbejdsløshed steg«.

Allerede nu dukker de første resultater frem af datasammenligningerne.

F.eks. det, at der dør flere danske børn end i resten af Norden. Både hvad angår spædbarnsdødelighed men også, når man ser på de ældre børn. Forskerne er for længst begyndt at undre sig. For når de sammenligner nogle af forklaringerne, finder de ikke et entydigt mønster:

F.eks. er der større indkomstulighed i Sverige end i Dan-mark, men dødeligheden er lavest her.

Lige mange svenske og danske kvinder arbejder ude, så det er tilsyneladende heller ikke manglen på en nærværende mor, der slår de danske børn ihjel.

Flere børn i Danmark får uddannelse end i Norge men ikke så meget uddannelse som de finske. Og sammenhængen mellem recession og børnedødelighed ser umiddelbart ikke ud til at være der.

Eller: De store, danske teenagere har høj dødelighed sammenlignet med de svenske. Den umiddelbare forklaring kunne være, at der ganske enkelt er tættere trafik i Danmark end i Sverige. Men hvis man så ser på Norge, som visse steder har flere elge end biler, gør nordmændene det ikke så godt som i Sverige. Med andre ord gør svenskerne tilsyneladende noget på forebyggelsesområdet, som danskerne kunne lære noget af.

»Vi kan også se fra de foreløbige resultater, at de dårligst uddannede har 20 procent højere relativ risiko for spædbarnsdødelighed. Men deres dødelighed er ikke blevet højere over tid. Det kan jo overraske, for hvis man sammenligner de mennesker, som kun har mindre end 9.-klasses uddannelse i dag, med tilsvarende for 25 år siden, så er de mere marginaliserede i dag end tidligere. Men også de mest marginaliserede grupper har haft et fald i spædbarnsdødeligheden«, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Forskerne regner med at være færdige i 2008.