Den hvide villa, som ligner noget fra 1800-tallet, ser lidt aparte ud midt i det kompleks, som Malmø Universitetshospitals mange moderne bygninger udgør. Men huset er ikke nogen sejlivet privatbolig i sygehusets skygge - det rummer hospitalets enhed for bekæmpelse af børnefedme.

Enheden, som ledes af børnelægen Carl-Erik Flodmark, omfatter også diætist, psykolog og barnesygeplejerske. Hvilke børn, der kan henvises, afhænger af deres body mass index, BMI, i forhold til alder, ligesom forældrenes BMI tages i betragtning.

Den type tværfaglige centre er blevet efterlyst i Danmark - bl.a. her i bladet i starten af året af praktiserende læge Pia Müller fra Greve.

For efterhånden som fedmeepidemien vokser, bliver der større og større fokus på at sætte tidligt ind over for børn og unge. P.t. anses 3-4 pct. af danske skolebørn for at være fede - og 15-20 pct. klassificeres som overvægtige.

Centret i Malmø har været regionalt center for bekæmpelse af børnefedme siden 2001 og lægger stor vægt på, at det er hele familien, som skal i behandling - ikke blot det enkelte barn. Det ses ofte, at børn kan tabe sig, hvis de kommer væk fra familien - i Danmark, hvis tykke børn f.eks. accepteres til ophold på et Julemærkehjem - men de tager typisk på igen, når de igen er hjemme i vante omgivelser.

Problemet er velkendt - folk som flest ved godt, hvordan en sund livsstil ser ud, og de ved også godt, hvad der skal til for at tabe sig. Spørgsmålet er, hvordan man gennemfører det.

I Malmø kommer hele familien i behandling med en grundig udredning ved første møde og siden møder med typisk omkring tre måneders mellemrum. Et forløb kan vare op til to år. Meningen er, at familiens egne ressourcer med hensyn til mad og motion skal mobiliseres.

»Tilgangen er meget individuel. Hele behandlingen foregår nogenlunde som ved coaching«, forklarer Carl-Erik Flodmark.

»Og vi sætter realistiske mål«, siger han.

En evaluering foretaget i 2003 af 44 børn viser, at BMI justeret for de ændringer, som den almindelige vækst er skyld i, blev reduceret med 3,4 pct. i gennemsnit. Børnenes selvvurderede livskvalitet blev også bedret.

Fokus i Malmø er på kost og motion, men Flodmark er også meget optaget af fedmens genetiske komponenter.

»Det kan godt være, at noget giver sig anderledes udtryk i generne. Noget, som maden kan sætte i gang. Tidlig smag for sukker for eksempel«, siger han.

Genetisk disposition for fedme var også et tema på Scandinavian Pediatric Obesity Conference, SPOC, som Malmø-centret havde organiseret i begyndelsen af marts.

Her fortalte Tim Cole, der er professor i medicinsk statistik på Institute of Child Health i Storbritannien, at fedme hos forældre efter hans mening er den største risikofaktor for fedme hos deres børn.

»Jeg mener ikke, at det er nogen tilfældighed, at fedmeepidemien hos børn er startet ca. 20 år efter fedmeepidemien hos voksne«, sagde han bl.a.

Det rejser bl.a. spørgsmålet, om man kan behandle fedme med medicin. »Den medicin, vi har, har bivirkninger f.eks. i form af blodtryksproblemer. Vi venter på bedre medicin. Jeg tror, at det kan komme«, siger Carl-Erik Flodmark.

Indtil videre er fokus dog på at fremelske den motivation, som kan få de tykke børn - og deres familier - til at ændre kost- og motionsvaner. Den udseendefikserede tidsånd kan gøre et bidrag.

»De vil finde tøj. De vil se ud som andre - tilhøre gruppen. Det er virkelig svært for dem. Og det er den ting, der klart bliver bedre for dem, når de taber sig«, siger Flodmark om sine unge patienter.

Malmø-centret er nu på vej med en »pakke«, som skal gøre det muligt at brede den viden, som centret har erhvervet sig, ud til andre. For selv om centret tager ca. 150 nye skånske børn ind hvert år og konstant har 200-300 i behandling, kan det umuligt nå alle med vægtproblemer.

Det ville hjælpe, mener Flodmark, hvis der f.eks. blev indført differentierede afgifter på sund og usund mad - herunder en skat på sodavand og slik. Han roser Danmark for at have en sådan »sukkerskat« og mener i det hele taget, at danskerne er det land i Europa, som er længst fremme med bekæmpelse af børnefedme. Bl.a. henviser han til den handlingsplan, som regeringen har vedtaget. Regeringen har også vedtaget en pulje på i alt 73 mio. kroner i 2005-2009 til kommunerne, som er beregnet til bekæmpelse af børnefedme.

Foreløbig halter Danmark dog bagefter den type tværfaglige behandlingstilbud, som Malmø-centeret repræsenterer, om end der er initiativer i den retning på vej.

Københavns Kommune har f.eks. projektet +Kidz for 8-12-årige, som både lærere, sundhedsplejersker, læger og andre kan henvise til. Familier kan også selv henvende sig og søge om en plads.

Ifølge projektkonsulent Finn Salomonsen har kommunen netop iværksat en kampagne for at øge kendskabet til projektet. Det er vokset ud af et treårigt forsøg, som blev foretaget sammen med Pædiatrisk Ernæringsenhed på H:S Rigshospitalet og Landbohøjskolens Institut for Human Ernæring.

Også her er der fokus på at hjælpe familierne til selvhjælp i længere forløb - nemlig halvandet år, og især det første halve år er intensivt, f.eks. med seks vejledningssamtaler hos henholdsvis psykolog, kostvejleder og motionskonsulent. Der er også aktiviteter såsom fælles madlavning med flere familier i en gruppe for at indarbejde nye og bedre kostvaner.

Evalueringen efter forsøgsprojektet viste, at de fleste familier gennemførte, og at 84 pct. af børnene tabte sig. Det er også her meningen, at selve metoden skal videreformidles. Efter det treårige forsøgsprojekt er der f.eks. udgivet en såkaldt inspirationsguide beregnet for landets andre kommuner.