Byggepladsen ser ud, som byggepladser altid ser ud, i det mindste for udenforstående - et stort hul i midten og et værre roderi rundt om. Men i løbet af i år vil den nye tilbygning til børneafdelingen på Odense Universitetshospital stå klar. Sammen med en gennemgribende omlægning af den eksisterende børneafdeling kommer den til at udgøre Danmarks første børnehospital.

Med odenseanernes aldrig svigtende sans for at lukrere på H.C. Andersen vil hospitalet få navn efter eventyrdigteren, som også inspirer andre dele af byggeriet: Den lange gang, der hægter de forskellige afdelinger sammen, kommer til at hedde »eventyrgangen«.

Men der er ikke tale om, at alle funktioner, der har et eller andet med børn at gøre, flyttes ud i et funklende nyt »hus« på en fjern, isoleret bakketop. Ligesom nogle af forbillederne - bl.a. Astrid Lindgren-børnehospitalet i Stockholm - er det nye H.C. Andersen Børnehospital en fast forankret del af Odense Universitetshospital.

Oven i købet meget centralt placeret, så der ikke er særlig langt til f.eks. kirurgi, røntgen/billeddiagnostik og andre tværgående afdelinger.

Professor Steffen Husby og ledende overlæge Arne Høst bakser rundt med en stor plantegning og udpeger i samtlige forhåndenværende verdenshjørner, hvordan det kommende hospital kommer til at se ud - f.eks. med en fælles modtagelse for syge børn, hvilket ikke findes nu.

»Her bliver den nye fløj bygget - her er neonatal og kontorerne på første sal - kræftbørn får egen indgang her, så de kommer væk fra infektionsbørn - og her er gårdhaverne ind imellem fløjene« siger de bl.a. og peger løs.

De mange omrokeringer, nyplaceringer og andre ændringer har til formål at samle børnefunktionerne fysisk og organisatorisk, så de forskellige grupper, der deltager i behandling og pleje af børn, integreres. Samtidig styrkes det tværfaglige samarbejde med andre afdelinger på sygehuset.

Børnehospitalet skal også være ankersted for et styrket samarbejde med lokale praktiserende læger, de andre børneafdelinger i regionen og resten af landet - samt internationalt.

Ikke mindst vil der på det nye hospital blive taget større hensyn til de små patienter og deres familier. F.eks. bliver det muligt for en af forældrene at blive indlagt sammen med deres syge barn, ligesom forældrene sikres, at det personale, de kommer i kontakt med, er uddannet til at tage sig af børn.

»Børn er selve kernen i H.C. Andersen-projektet. Vi arbejder på at forbedre børnenes velfærd, parallelt med at vi udvikler klinisk behandling og forskning«, siger Steffen Husby.

Men der bliver ikke tale om flere senge - med 114 er Odense allerede landets største børneafdeling - og heller ikke mere personale. Til gengæld opgraderes det nuværende personale i et vist omfang.

Fra næste år får Odense for øvrigt også sine egne hospitalsklovne, ligesom det kendes fra andre steder i landet - i øjeblikket hyres de ind udefra.

Hospitalet prøver også at inddrage internettet pædagogisk. Man kan f.eks. på hjemmesiden http://hca-ouh.subsite.dk opleve tegneseriefiguren H.C. And, som med barnestemme forklarer børnene, hvordan det er f.eks. at få taget en blodprøve eller blive bedøvet (næsten som at sove, forlyder det).

På det fremtidsrettede felt vil hospitalet give forskning og forebyggelse bedre vilkår, hvilket ikke mindst er betydningsfuldt i betragtning af, at kimene til de mange livsstilssygdomme, som vestlige samfund døjer med i øjeblikket, ofte lægges i barndommen. Der dannes en forskningsenhed, som får hjemsted på selve børnehospitalet, og som kommer til at virke i umiddelbar sammenhæng med den kliniske virksomhed.

Det nye hospital skal imødekomme en efterhånden påtrængende mangel på tilfredshed med forholdene på børneafdelingen blandt patienternes forældre. Det var ikke primært behandlingen, der blev klaget over, men først og fremmest de utilstrækkelige faciliteter med hensyn til overnatning og samvær med børnene.

Fremover bliver det f.eks. muligt for forældre til indlagte børn ikke blot at overnatte men at tage deres arbejde med. Via elektronisk kommunikation vil de ikke længere være afskåret fra omverdenen og arbejdspladsen, som de var før.

Samtidig syntes odensefolkene også, at der var behov for at sætte fokus på børn.

»Der var hjertepakker. Der var kræftpakker. Der var alle mulige ,pakker`. Vi syntes, at børn blev overset«, siger Arne Høst.

De skrev sammen med oversygeplejerske Britta Skov Jensen et indlæg i Fyens Stiftstidende, som gav en vis politisk bevågenhed. Den viste sig at være af den holdbare slags, der førte til resultater.

I det politiske system stødte projekt børnehospital ikke på nogen voldsom modstand.

»Politisk var der ikke nogen, der syntes, at det var en dårlig ide«, siger formand for amtets sygehusudvalg, Poul-Erik Svendsen, som er socialdemokrat.

Han havde f.eks. selv oplevet problemerne med manglende muligheder for, at forældre kunne overnatte, når hans egne børn havde været syge. Og på et tidspunkt, hvor Fyens Stiftstidende havde taget spørgsmålet om et børnehospital op, havde han været i Stockholm og se på Astrid Lindgren-sygehuset der. Det gav inspiration.

»Jeg blev begejstret for det, jeg så«, siger han.

At et børnehospital kunne bidrage til at trække medicinsk ekspertise til og øge regionens profil var heller ikke at kimse ad.

Men navnet gav faktisk anledning til overvejelser. »H.C. Andersen er i virkeligheden meget uhyggelig«, siger Poul-Erik Svendsen, som er tidligere dansklærer. »Men han opfattes jo som børnenes forfatter og signalerer noget, der har med børn at gøre«.

Og så fik hospitalet alligevel sit navn efter byens berømte søn - og det er en rigtig historie.