Denne ph.d.-afhandling udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Opdagelsesmønstret i forhold til adolescent idiopatisk skoliose (AIS) uden screening program har ikke været undersøgt. I hvor høj grad den afsluttede behandling påvirker AIS-patienters livskvalitet er stadig uklart.

Det har været formålet at belyse AIS-opdagelsesmønster og -behandlingsforløb, at måle AIS-patienters livskvalitet ved hjælp af Scoliosis Research Society-livskvalitets spørgeskema SRS 24 i forhold til objektive behandlingsresultater, at måle udkommet efter afsluttet AIS-behandling ved hjælp af instrumenterne SRS 24, SF 36 og ODI og undersøge forskellen i livskvalitet mellem behandlingsgrupperne og alders- og kønsmatchede personer uden rygsygdom.

I Studie 1 blev 234 AIS-patienter undersøgt, monitoreret og behandlet på Århus Universitetshospital, Danmark. Studie 2 undersøgte 118 af disse patienter med SRS 24 behandlet i tidsrummet 1. januar 1987 til 31. december 1997 med korset (K), operation (O) eller med korset og operation (KO), followup min. 2 år i december 1999. Studie 3 undersøgte 157 patienter i ovennævnte behandlingstidsrum: monitoreret (M), K, O, og KO, followup min. 5 år i december 2002, og sammenlignede med 121 køns- og aldersmatchede sunde kontrolpersoner (KP).

Studie 1 viste opdagelsesalder på 13,5 ± 2,1 og Cobb vinkel på 33,5 ± 17,7 torakalt og 30,4 ± 15,5 lumbalt. Skolioserne blev fortrinsvis opdaget i familien eller i skolen. 46,5% af korsetbehandlede patienter gennemgik også stivgørende operation. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne i SRS 24 total indeks-score. K viste bedre generel selvopfattelse og højere aktivitetsniveau end O. O havde bedre postoperativ selvopfattelse og højere grad af tilfredshed med behandlingen. Studie 3 bekræftede at AIS-patienter havde det generelt godt målt med SRS 24, SF 36 og ODI. Der var ingen signifikant forskel mellem M og KP. I SRS 24, SF 36 og ODI, rapporterede K-patienter flere smerter. De to operativt behandlede grupper havde generelt indskrænket fysisk funktion i forhold til SRS 24 og SF 36, i ODI havde alle grupper minimalt handicap pga. smerter.

Opdagelsen af AIS sker to år senere end internationalt anbefalet. Initial kontakt med specialafdelingerne finder sted, når skoliosen er >25 grader, dvs. når korsetbehandling bør overvejes eller allerede skulle have været påbegyndt. En høj rate dobbeltbehandlede patienter er resultatet. Forebyggelse af operativ behandling via korsettering forudsætter tidlig opdagelse. Screening kan skabe denne forudsætning.

Resultatet i studie 2 og 3 viser, at korsetbehandlingen ikke udsætter patienter for langvarige alvorlige psykologiske og fysiske men, så der er ingen grund til ikke at leve op til de krav korsetbehandling stiller. Studie 2 og 3 fandt at både SRS 24 og SF 36 på vigtige punkter var sensitive over for forskelle mellem grupperne. ODI gav den vigtige information, at smerte ikke er et centralt og handikappende emne, selvom patienterne ikke er smertefrie.