Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under min ansættelse som klinisk assistent ved Videncenter for Allergi, Amtssygehuset i Gentofte, i perioden september 2001 til juli 2005. Arbejdet blev gennemført som to selvstændige projekter:

Et epidemiologisk studie som: 1) beskrev forekomsten, karakteren og sværhedsgraden af slimhindesymptomer relateret til parfume og parfumerede produkter i befolkningen og 2) undersøgte sammenhængen mellem symptomerne og atopi, metakolin bronkial hyperreaktivitet (BHR), allergisk rinitis, astma, håndeksem og parfumekontaktallergi.

Et eksperimentelt case-kontrol-studie som undersøgte sammenhængen mellem selvrapporterede symptomer over for parfume, 3) følsomhed for parfumeeksponering i øjnene samt 4) hostereaktivitet over for indånding af capsaicin.

Resultaterne fra befolkningsstudiet viste, at slimhindesymptomer relateret til parfume hyppigst rapporteres fra næsen efterfulgt af øjne, lunger, mund og hals. Der var ingen sammenhæng mellem symptomerne og atopi. Derimod fandt vi en positiv og signifikant (p < 0,05) sammenhæng mellem symptomerne og BHR, parfumekontaktallergi, håndeksem, kvinder samt psykisk sårbarhed.

Der blev påvist, at parfumedampe kunne fremkalde øjensymptomer uafhængigt af lugtesansen, men i det eksperimentelle studie kunne der ikke vises en signifikant forskel i parfumefølsomhed mellem cases og kontrolpersoner. I inhalationsstudiet fandt vi, at selvrapporterede nedre men ikke øvre luftvejs-symptomer (relateret til parfume) var positivt og signifikant (p < 0,05) associeret til et øget capsaicinudløst hosterespons.