Definition, prevalence and prognostic implications in patients with cardiovascular disease
AKADEMISKE AFHANDLINGER

Læge Tina Svenstrup Poulsen:
Forf.s adresse: Kardiologisk Afdeling B, Sdr. Boulevard 29, DK-5000 Odense C. E-mail: tina.poulsen@ouh.fyns-amt.dk Forsvaret fandt sted den 27. maj 2005, Odense Universitetshospital. Bedømmere:
Poul Flemming Høilund-Carlsen, Peer Grande
og
Steen Dalby Kristensen
. Vejledere:
Hans Mickley, Torben Haghfelt, Peter Licht
og
Bo Jørgensen
.
Ph.d.-afhandlingen udgår fra Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
Formålet var:
at evaluere
the Platelet Function Analyzer-100 som en metode, der kan anvendes til måling af acetylsalicylsyres (ASA) evne til at hæmme trombocytaggregation,
i et tværsnitsstudie at bestemme prævalensen og den klinisk relevans af ASA-resistens hos patienter, der tager forebyggende ASA og indlægges med symptomer på et akut myokardieinfarkt (AMI),
at beskrive forekomsten af ASA-resistens ét år senere. I tværsnitsstudiet indgik 298 patienter, hvoraf 187 kunne genundersøges efter ét år.
Prævalensen af ASA-resistens hos akut indlagte patienter var 23%. Hos patienter med verificeret AMI var prævalensen signifikant højere sammenlignet med patienter, der ikke havde AMI (36% versus 20%, p=0,0058). Et år senere var prævalensen af ASA-resistens faldet til 9%. Hovedparten af de patienter, der var ASA-resistente ved genundersøgelsen, havde også været ASA-resistens ét år tidligere (12/17). Blandt de resterende 170 følsomme patienter var 34 ASA-resistente ét år tidligere og havde således ændret status i den mellemliggende periode. Ud af de 34 patienter havde 38% et AMI ved den første undersøgelse, mens forekomsten af AMI var 15% blandt de patienter, der var ASA-følsomme ved begge lejligheder (p=0,0019).
Fremtidige studier bør fokusere på den prognostiske betydning, mekanismerne bag samt eventuel behandling af ASA-resistens.