|
|
|
| Ugeskr Læger 2005;167(24):2664
|
DEBAT 
Professor Henrik Kehlet, Forskningsenhed for Kirurgisk Patofysiologi 4074, H:S Rigshospitalet. E-mail: henrik.kehlet@rh.dk I ovenstående leder lægger Lars Nannestad Jørgensen & Peer Wille-Jørgensen op til, at klinikerne justerer deres praksis, hvad angår præparatvalg og implementering af langtidsprofylakse ved større kirurgi [1]. Om end jeg ikke skal anfægte den kliniske relevans af disse områder, undrer det mig, at en leder af to kompetente tromboseforskere ikke også nævner behovet for en revurdering af behovet for tromboseprofylakse ved accelererede operationsforløb for de pågældende operationer. Om end store randomiserede undersøgelser ikke foreligger, er erfaringerne fra de mange centre, som udfører disse indgreb med en mere end 50% afkortet hospitaliseringstid, at disse komplikationer ikke forekommer trods kun 2-4 dages tromboembolisk profylakse. Disse præliminære observationer kan muligivs relateres til undgåelse af immobilisation, som jo er en væsentlig patogenetisk faktor for tromboembolisk komplikation. Dette bør naturligvis vurderes videnskabeligt i stringente randomiserede undersøgelser - og sådanne ville være yderst relevante - men næppe interessante for medicinalindustrien, såfremt behovet for forlænget tromboseprofylakse kan undgås. Endvidere bør interesserede læser henvises til seneste systematiske gennemgang af litteraturen [2] i stedet for enkelte ældre referencer [1]. SVAR
Litteratur
-
Nannestad Jørgensen L, Wille-Jørgensen P. Perioperativ tromboseprofylakse - hvor går vi hen? Ugeskr Læger 2005;167:2259.
- Geerts WH, Pineo GF, Heit JA et al. Prevention of venous thromboembolism. Chest 2004;126:338S-400S.
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|