Som samfundsborger kan man hverken gardere sig mod urimelige sympatier eller taktiske fortielser. Når alt kommer til alt, drejer det sig om noget så skrøbeligt som tillid og troværdighed. Derfor blev lederen i Ugeskrift for Læger nr. 9 (s. 765) og reportagen (s. 828) læst med stor interesse og en vis undren over, at psykiatrien var hårdest ramt.

Det skyldes formentlig, at jeg i løbet af de sidste 20 år har fået kendskab til tre tilfælde på gynækologiske afdelinger (et på Frederiksberg og to på Rigshospitalet.) I alle tre tilfælde blev gynækologens familie chikaneret og afdelingens moral beklikket. Ingen af sagerne kom mig bekendt Lægeforeningen eller direktionen for øre, men blev anmeldt til politiet. Frederiksberg-sagen foregik i begyndelsen af 1980'erne, og blev hurtigt afsluttet, da det beroede på en fejlvurdering fra patientens ægtefælle. Første sag på Rigshospitalet foregik op gennem 1980'erne og blev først afsluttet hos politiet i 1991. Anden sag på Rigshospitalet startede i januar 2000 og er endnu ikke afsluttet.

Læsning af reportagen fra Lægemødet i uge 19 (s. 1830) pirrer min nysgerrighed. Derfor spørger jeg: Hvor kommer disse tal fra?

• Er det i Danmark (10% psykiater, 5% for alle læger)?

• Er det henvendelser til Lægeforeningen?

• Er det en Gallupundersøgelse med ligelig fordeling af alle specialer?

• Er det et spørgeskema udsendt til alle læger (m/k)?

• Hvis ja, hvor stor var svarprocenten?

Det ville være klædeligt både for den danske lægestand i almindelighed og direktionen på Rigshospitalet i særdeleshed, hvis den sidste sag bliver lukket, før pressen opdager det.

SVAR: