« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2004;166(33):2837
Når tavsheden taler. En bog om tavshed og hvordan tavshed håndteres Fleischer E, Jessen G.
BOGANMELDELSE
Læge, psykoterapeut Pia Recke E-mail: recke@firma.tele.dk


Jeg har i mit virke som underviser i psykologi erfaret, at kommunikation i sundhedssektoren er vanskelig.Bogen giver gennem øvelser redskaber til at forbedre samtaler og situationer, hvor tavsheden opleves på en måde, som kunne være anderledes. Dette gælder såvel situationer i den almindelige hverdag som der, hvor tavsheden er den ultimative - selvmordet. Selvmords- og dødsproblematikken fylder halvdelen af bogen. Faktorer, der påvirker tavshedsopfattelsen, fremhæves. Bogen beskriver, hvordan tavsheden kan føre til en oplevelse af kaos. Et kaos, som kan opstå, når vi ikke kan, ikke vil, ikke må, ikke bør eller ikke tør tale. Bogen diskuterer, hvordan tavsheden brydes.Selvmordsdelen kommer godt omkring i emnet. Det gælder definitioner, selvmordstanker, selvmordsforsøg, selvdestruktiv adfærd og selve selvmordsprocessen, dens elementer og faser. I slutningen af bogen er der en vejledning til underviseren. Bogen slutter med nyttige links og litteraturhenvisninger.Bogen indeholder 16 øvelser, der gradvist bliver vanskeligere. Fra lette aktivt lyttende observationsøvelser bevæger de sig over i refleksion og analyse af egne og andres tavshed for at slutte med samtaler med selvmordstruede og efterladte. Opgaverne går successivt tættere på deltageren personligt, ens eget forhold til tavshed og død. Jeg mener, at det er afgørende for såvel udbyttet af øvelserne som for at undgå overgreb på deltagerne, at underviseren er uddannet til at håndtere stærke følelsesmæssige reaktioner fra deltagerne. Bogen fremhæver lige så vel, at underviseren selv bør være
afklaret med sit eget forhold til døden. Filmen giver forskellige eksempler på tavshedens udseende, nogle mere naturligt forekommende end andre. Filmen kan virke forvirrende, idet der er mange og hurtige klip. Filmen står svagt alene, den skal faktisk bruges sammen med bogen for rigtig at give mening.
»Når tavsheden taler« er oplagt til undervisningsbrug i uddannelsesmæssig eller kursussammenhæng til bearbejdning af behandlerrollen i kommunikativ sammenhæng, specielt i forhold til »den vanskelige samtale«. Generelt en god praktisk bog.

Kan bestilles på: info@gjconsult.com
Bog: 71 sider. Pris: 150 kr.
Film: Spilletid 29 min. Pris: 275 kr.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.