Ph.d.-afhandlingen udgår fra Steno Diabetes Center og Statens Institut for Folkesundhed og er baseret på tre publicerede artikler. Afhandlingen beskriver forekomsten af type 2 diabetes og nedsat glukosetolerance (IGT) og den relaterede metaboliske risiko hos 1.100 grønlandske inuitter som deltog i en befolkningsundersøgelse i Grønland fra 1999 til 2001. Tidligere har det været en generel opfattelse at forekomsten af type 2 diabetes var lav hos grønlændere, men studier fra Canada og Alaska har vist at de hastige livsstilsændringer blandt inuitter ledsages af stigende forekomst af diabetes.

I alt 10,8 og 8,8% af mænd og kvinder > 35år havde diabetes, og 9,4 og 14,1% af mænd og kvinder havde IGT. Familiær diabetes, overvægt, fysisk inaktivitet og alkoholindtagelse øgede risikoen for diabetes og IGT, og indtagelse af frugt og havpattedyr var negativt associeret til glukoseintolerance. 70% af diabetestilfældene var på forhånd uerkendte.

For at belyse omfanget af det metaboliske syndrom sammenlignede vi forekomsten af fedme og associationen til metaboliske risikofaktorer hos inuitter og en dansk studiepopulation (Inter99). Fedme var hyppigere forekommende hos inuitter, men for et givet niveau af fedme fandtes lavere niveauer af 2-timers glukose og insulin, blodtryk, og lipider end hos danskerne. 20,7% og 17,9% af deltagerne havde det metaboliske syndrom efter henholdsvis WHO's og den amerikanske NCEP definition, men κ-statistik viste dog kun moderat overensstemmelse mellem de to definitioner.

Konklusionen er at diabetes er særdeles hyppigt forekommende blandt grønlandske inuitter, formentlig som følge af betydelige livsstilsændringer i en genetisk disponeret befolkning, og insulinresistensrelaterede sygdomme må forventes at blive et alvorligt problem i Grønland.