Ph.d.-afhandlingen er udfærdiget ved Neurobiologisk Afdeling, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet, i perioden 2000 til 2002.

Formålet var at etablere en porcin model for subtalamisk hjernestimulationsbehandling (DBS), der har vist sig som en lovende behandling af Parkinsons sygdom, ved at give en anatomisk beskrivelse af minigrisens subtalamiske kerne (STN) og undersøge, hvorvidt DBS-elektroder beregnet til humanbrug kunne implanteres heri.

Anatomiske studier viste, at minigrisen har en velafgrænset STN sammenlignelig med den, der er påvist hos primater.

Et stereotaksisk apparat og teknik blev udviklet mhp. STN-implantering af DBS-elektroder hos parkinsonistiske og normale minigrise. Postmortel analyse afslørede imidlertid, at præcisionen af elektrodeplaceringen havde været utilstrækkelig. En localizer box , som kunne omdannes til et stereotaksisk apparat uden samtidig ændring af dyrets hovedposition, blev derfor udviklet. Efterfølgende stereotaksi, med den udviklede localizer box og STN-estimering baseret på denne afhandlings anatomiske data, muliggjorde 70% korrekt STN-målsøgning.

Afhandlingen har således tilvejebragt anatomisk viden og bidraget til udviklingen af en stereotaksisk metode, som muliggør subtalamisk elektrodeimplantering hos minigrisen. Yderligere kendskab til minigrisens STN-elektrofysiologi, udvikling af en localizer box med interne stereotaksimarkører samt forbedret fastgørelse af det indsatte apparatur er dog påkrævet, før dyremodellen er endeligt etableret.