Sproget er som bekendt det sundhedsfaglige universalværktøj trods al nyere hjælp fra klinisk kemi, billeddannende teknikker, skopier, patoanatomiske metoder m.fl. Og selv om sundhedsfagenes sproglige udfordring ikke kun angår ét sprog men flere, som den danske professiolekt, den engelsksprogede professiolekt, og formidlingssproget over for patienter og pårørende, er både det første og det sidste så knyttet til det almene danske sprog, og afsmitningen fra det midterste så væsentlig, at dansk som det samlende sprog i høj grad er et sundhedsfagligt anliggende.

Derfor rummer Jørn Lunds nye bog en stærk appel til alle sundhedsfagenes udøvere. Bogens ærinde er at skærpe vor daglige opmærksomhed over for sprogets vilkår, vort ansvar for nyskabelser og bevaret tradition, og vores nøgterne vurdering af de modedrevne varmluftsballoner, som vi i dag hyppigt møder som falske tegn på original tænkning.

Jørn Lund behandler ikke kun behovet for at skabe danske paralleludtryk for de mange engelsksprogede udtryk, som kommer ind via de engelsksprogede professiolekter (og hvoraf nogle overtages direkte af bekvemmelighed og troen på større professionel nimbus, hvis dansk ikke anvendes). Også de vigtige sproglige problemer, som er knyttet til det nordiske samarbejde, omtales med nordistens store indsigt og velgørende mod. Et eksempel på det sidste er en omtale af tendensen til at ofre det sprogligt baserede norsk-svensk-islandsk-danske fællesskab til fordel for det finsk-finske behov for engelsk, med det kulturelle tab det medfører i en nordisk sammenhæng.

Jeg tør efter læsningen godt drage den konklusion, at bogen hører hjemme i danske sundhedsfaglige afdelinger og institutter, både som en hjælp til ledelsens sprogpolitik og som et udlånsobjekt for yngre medarbejderes sproglige efteruddannelse.

Det er med forfatterens baggrund næsten overflødigt at nævne fremstillingens dansk, levende og melodisk smukt som det er.

København: Gyldendal, 2002.

132 sider. Pris: 150 kr.

ISBN87-02-01462-9