« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Læger og habilitet
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve


Ugeskr Læger 2003;165(47):4497
Fusk med EU-dom
Leder
Mette Worsøe

Et notat fra Amtsrådsforeningen forudser, at den såkaldte Jaeger-dom i værste fald kan betyde, at der skal ansættes 1.000 nye medarbejdere i det danske sundhedsvæsen. Ifølge dommen, der blev afsagt af EF-domstolen den 9. september 2003, skal lægers tilstedeværelsesvagter betragtes som arbejdstid i fuldt omfang. Dommen kan få ganske store konsekvenser i Jaegers hjemland, Tyskland.

Men vi kan i Lægeforeningen slet ikke genkende de konsekvenser, som Amtsrådsforeningen har regnet sig frem til for danske forhold. De foreløbige beregninger, som vi har foretaget, viser, at det kun berører ganske få læger, og at konsekvenserne derfor er ganske små i Danmark. Vi har svært ved at se, at konsekvenserne for andre faggrupper skulle blive så voldsomme.

Man kunne derfor få den mistanke, at danske politikere skal bruge det dramatiske tal, fordi de vil deltage i de store landes kampagne for at få ændret EU's arbejdstidsdirektiv, der vil skaffe især yngre læger i nogle af vores store nabolande tålelige arbejdsvilkår. Vi vil gerne stærkt advare danske politikere mod at gå ind i en sådan kampagne på baggrund af manipulerede tal.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.