> BOGANMELDELSE

Professor Povl Riis

Årbogen er en fællesudgivelse for de tre danske medicinhistoriske selskaber. Bidragene omfatter, som tidligere årbøger, flere hovedkategorier af indlæg.
De første er oversigtsartikler om et sundhedsfags udvikling, eventuelt foranlediget af et jubilæum af særlig interesse for fagets nutidige udøvere. I denne udgave omfatter denne kategori
Henrik Permins
bidrag om forsikringslægernes forening,
Hans Rahbæk Sørensens
selvoplevede skildring af dansk lungecancerkirurgis første årtier, og
Folke Rasmussens
om danske dyrlægers ret til at dispensere lægemidler.
Den anden kategori er de lange historiske tilbageblik, som her indeholder
Olaf Myhre Jensens
artikel om den tidlige patoanatomis historie;
Sigridur Svava Petursdottirs
om alternativ og lægelig behandling på Island i slutningen af 1800-tallet, hvor kampen stod mellem især homøopati og såkaldt lægekunst, udløst af ikke blot holdningsforskelle, men også af så sparsom en lægedækning, at befolkningen øjensynligt fandt det alternative bedre end slet ingenting;
Jeanne G. Christensen, Erik Dam Pedersen
og
Henrik Permins
om de første patienter på Københavns Kommunehospital i 1863, hvor man endnu en gang bliver mindet om, hvor store sociale fremskridt der er sket i de forløbne 140 år;
Dorte Chakravartys
om fødselsoplysningen og de bagvedliggende begreber i 1500-tallet, baseret på
Henrik Smiths
lægebog; og endelig Mogens Norns gennemgang af rumperceptionens historie og den opøvede rumlige sans' betydning for kunsten.
I den tredje kategori finder man bidrag, der inddrager læseren som aktiv medbedømmer af et eksisterende materiale eller et diagnostisk uafklaret livsløb, dvs. en patografi.
Jette E. Kristiansen
&
Henrik Permin
har ud fra et maleri af
Henrik Have
beskrevet trådene mellem anilinfarvestoffer, lægemidler og billedkunst;
Gudrun Hauge, Thomas Hauge
og
Bent Harvald
har udvalgt og redigeret breve fra den danske sygeplejerske
Louise Kjær-Nielsen
, der arbejdede i Rom og Paris efter 1. Verdenskrig.
Louise Kjær-Nielsen
besad en usædvanlig iagttagelsesevne og skrev et meget smukt og levende dansk. Udgivelsen er et eksempel på, at der i private, danske hjem kan findes meget værdifuldt historisk stof, hvis eksekutorerne er opmærksomme og bruger tid på opgaven.
Ib Søgaards
bidrag er en patografi om
Karen Blixen
. Her læser man som kliniker i rollen som med-diagnostiker ved sygehistoriens blanding af somatisering, enkelte konkrete fund og et behandlingspres fra patientens side, som førte til »polysurgery«.
Årbogen er udgivet med støtte af Povl M. Assens Fond. Den kan anbefales alle med interesse for dansk sundhedsfaglig historie. Et ønske for næste årbog er lidt højere typografisk punktstørrelse og angivelser af kunstnernavne og årstal ved tegninger og malerigengivelser.
Odense: Niels Kristoffer Jensen, Elmelundsvej 24, 5200 Odense, 2002.
E-mail: nk.jensen@get2net.dk
221 sider. Pris: 200 kr.
ISSN 0084-9588