Det var en meget animerende oplevelse at være til en international konference om et begrænset emne, hvor 6 / 7 af deltagerne ud af 200-250 læger og andre sundhedsarbejdende personer fra hele verden stort set var enige om, at de i mange lande »forkætrede« sygdomme meningoencefalopati (ME), fibromyalgi (FMS) og kronisk træthedssyndrom (CFS) er forårsagede af infektioner. Det er konsekvensberegning af biokemikeres, immunologers, epidemiologers, neurologers og andre somatikeres tankegang, når virus-, bakterie- og andre in-fektioner kom på tale, når et eller flere centrale cellesystemer bliver ramt en eller gentagne gange. Der var fyldig litteratur om CMV, EBV, HHV-6 og andre herpesvirus.

Ved ME er det herpesgruppen og specielt HHV-6, CMV og EBV, der dominerer, men også mycoplasmatae og Chlamydia pneumoniae . HHV-5 inficerer og medfører en immunologisk dysfektion. Ved reinfektion rammes endotelceller, der bl.a. medfører koagulationsforstyrrelse med hyperkoagulation, der bevirker flere andre af de hyppige symptomer. Det er naturligvis diagnosticeringen af disse infektioner, der har ledt til succesrige behandlingsstrategier. Mycoplasmatae- og Chlamydiae -infektioner behandles sædvanligvis med doxycyclin eller et andet bredspektret antibiotikum, mens HHV-6 og CMV kan behandles med aciclovir. Man har haft succes i Belgien, Canada, San Fransisco med behandling med ganciclovir, foscarnet og ampligen, men anvendelse heraf kræver speciel tilladelse i Danmark. En særlig teknik omfatter colostrum (ko-råmælk), specielt sensibiliseret imod HHV-6; det gives pero-ralt som pulver eller tabletter. Antikoagulationsbehandling kan have virkning over for defekterne. Det er forfinede mikrobiologiske og elegante serologiske teknikker samt det store patientmateriale, der har været baggrund for disse store fremskridt, som nu stilles op mod vore to psykiatere i København og i Århus, der har mødt vore patienter med uforståelig afvisning til dyb frustration; postulatet, at der ikke er nogen medicinske holdepunkter for sygdom kan afvises blankt; vi er kommet forbi SR og CPR, som udtryk for inflammation, og hæfter os ved IL-1, IL-6, TNF, IF-gamma, der fører til forhøjet NO og til mitokrondriedysfunktion og forøget apoptose. Igen hørte vi ved konferencen om genetisk disposition. Interessant var det at høre, at reinfektion af HHV-6 medførte stimulation af koagulation, hvilket også var påvist ved flere andre kroniske sygdomme med tilsyneladende helt andre patogeneser. Næste internationale kongres vil blive mødt med stor inter-esse.