Hvad påvirker forskningens omfang og kvalitet, og hvad er de sundhedsmæssige konsekvenser af forskningsindsatsen for befolkningen? Walter Holland er en fremstående britisk samfundsmediciner og epidemiolog, og han har i samarbejde med fire kolleger forsøgt at besvare disse spørgsmål for sit fagområde ved at sammenligne forholdene i Storbritannien og USA i tre perioder: 1918-1939, 1946-1970 og tiden herefter.

For den første periode har Holland gennemgået de væsentligste tidsskrifter, kataloger og publikationslister og analyseret indhold, metoder og konsekvenser for folkesundheden. Områdets enorme vækst gjorde denne procedure umulig for de efterfølgende perioder, hvor Holland i stedet har sammenfattet en liste over dominerende temaer og de mest produktive og indflydelsesrige forfattere, hvorefter han i samarbejde med kolleger i de to lande har identificeret, gennemgået og vurderet nøglepublikationer. Der er således tale om personlige vurderinger uden formelle kriterier, scoringer eller lignende. Derefter beskriver Holland strukturen og finansieringen af forskningen i de to lande samt nogle generelle politiske og samfundsmæssige udviklingstendenser og afslutter med overvejelser over mulige sammenhænge.

Bogen illustrerer klart den rivende udvikling i metoder og genstandsfelter inden for den epidemiologiske forskning samt betydningen af de stærke Schools of Public Health i USA og de store amerikanske forskningsmidler fra federale og private kilder. Positiv politisk og økonomisk opbakning, organisatoriske nyskabelser og et klart befolkningsperspektiv i mellemkrigstidens amerikanske forskning førte således til adskillige væsentlige gennembrud i viden og indsats - i modsætning til denne periodes britiske laboratorieforsøg, som slugte store dele af forskningsmidlerne uden resultater af betydning. Til gengæld medførte indførelsen af National Health Service i Storbritannien i 1948, at den stærkt øgede forskningsaktivitet fik tættere relationer til praksis og bedre muligheder for at blive omsat til konkret indsats. I de seneste år er fagområdet ifølge Holland imidlertid på ny truet af skævvredne Research Assessment Exercises uden respekt for forskningens særlige karakteristika samt af rekrutteringsproblemer på grund af dårlige løn- og arbejds-forhold samt en yderst restriktiv databeskyttelseslovgivning. Trods den noget usystematiske fremgangsmåde og personlige prægning tegner bogen nogle tankevækkende perspektiver og indeholder mange gode eksempler og nøglereferencer fra den epidemiologiske forskning, som har relevans for alle med interesse for forskningspolitik på sundhedsområdet.