Ph.d.-afhandlingen er baseret på et prospektivt klinisk studie udført i Obstetrisk, Endokrinologisk og Nefrologisk Klinik, H:S Rigshospitalet fra 1.1.1996 til 31.12.2001.

Studiet undersøgte prædiktorer for præeklampsi og præterm fødsel hos 288 konsekutive gravide med type 1-diabetes. Data for urinalbuminudskillelse og blodtryk før og hæmoglobin A1c omkring konceptionstidspunktet blev indsamlet fra diabetesjournaler. I graviditetsugerne 10, 14, 20, 28 og 34 blev målt: døgnurinalbuminudskillelse, døgnblodtryk, hæmoglobin A1c og serumkoncentrationer af placentahormonerne activin A og inhibin A.

Prævalensen af præeklampsi var over 40% hos gravide med mikroalbuminuri før graviditet i forhold til 4% hos gravide med normal urinalbuminudskillelse. Dårlig glykæmisk kontrol og blodtryk højt i normalområdet var også associeret med præeklampsi. Evaluering af blodtryk med ambulant døgnblodtryksmåling bidrog ikke yderligere til prædiktion af præeklampsi. Serumkoncentrationer af activin A og inhibin A var sammenlignelige hos kvinder med og uden senere udvikling af præeklampsi.

Forhøjet urinalbuminudskillelse tidligt i graviditet og hæmoglobin A1c var uafhængige prædiktorer af præterm fødsel. Prævalensen af præterm fødsel var øget hos gravide med forhøjet urinalbuminudskillelse og associeret med præeklampsi. Hos gravide med normal urinalbuminudskillelse var præterm fødsel bedst prædikteret af hæmoglobin A1c i 3. trimester med en 3 gange øget risiko per 1% stigning i hæmoglobin A1c.

Både præterm fødsel og præeklampsi forekom hyppigst hos gravide med diabetisk nefropati.

Hos gravide med type 1-diabetes bør urinalbuminudskillelse evalueres tidligt og hæmoglobin A1c hyppigt, så kvinder i risikogruppe kan monitoreres intensivt.