« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2003;165(08):814
Elbow dislocation
An experimental study of the patokinematics
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Søren Rasmussen Deutch: Forf.s adresse: Klintevej 41, 8240 Risskov. E-mail: deutch@dadlnet.dk Forsvaret finder sted 28. februar 2003, kl. 14.00, Det Blå Auditorium, Victor Albeck Bygningen, Vennelyst Boulevard, 8000 Århus C. Bedømmere: Rolf O. Norlin, Sverige, Ove Rasmussen og Johnny Keller. Vejledere: Bo Sanderhoff Olsen og Otto Sneppen.

Ph.d.-afhandlingen baseres på eksperimenter udført på Ortopædisk Forskningslaboratorium, Århus Universitetshospital. Tre internationale artikler publiceres. Formålet var at belyse patokinematikken i den posteriore albueluksation og de enkelte ledstrukturers betydning for stabiliteten imod instabilitet og luksation. Humane albuepræparater blev undersøgt i et ledanalysesystem som simulerede patokinematikken i den posteriore albueluksation. Tre delstudier inkluderede i alt 36 præparater.

Der fandtes holdepunkter for, at den posteriore simple albueluksation kan frembringes ved påvirkning af leddet med en aksial kraft under samtidig patologisk udadrotation af underarmen. Dette forekommer i aktuelle testopstilling ved mindst mulig udadrotationskraft, når albuen er cirka 30 grader flekteret og samtidig under påvirkning af varus-stress.

Det laterale kollaterale ligamentkompleks er den vigtigste ligamentære stabilisator mod patologisk underarmsud-adrotation.

Caput radii og processus coronoideus har begge en selvstændig betydning for stabiliteten, og ved fraktur af begge vil leddet subluksere uafhængigt af intakte kollaterale ligamenter. Subluksationen kunne i vores set up neutraliseres med en caput radii-protese. Ligamentrekonstruktion af det laterale kollaterale ligamentkompleks viste sig sufficient til at stabilisere imod patologisk underarmsudadrotation.

Studierne belyser luksationsmekanismen og understøtter rekonstruktion af det laterale kollaterale ligament, også efter excision af caput radii uden indsættelse af protese. Desuden gives rekommandationer for bandagering af den instabile albue og for undersøgelse for klinisk instabilitet.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.