Ph.d.-afhandlingen er udført ved Urologisk Afdeling, Skejby Sygehus og ved Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Århus Kommunehospital. Den bygger på en retrospektiv undersøgelse og omfatter samtlige 359 blærecancerpatienter, som i en 7-årig periode (1992-1998) blev henvist til Skejby Sygehus med henblik på cystektomi.

Gennem de seneste 20 år har behandlingen af patienter med blæretumorer ændret sig markant. Bl.a. har man gradvist erstattet strålebehandling med radikal cystektomi, som siden begyndelsen af 90'erne har været den foretrukne behandling af patienter med muskelinvasive tumorer.

Det overordnede formål var at vurdere cystektomi som behandling af blæretumorer med særlig vægt på indikation, prognose og morbiditet.

Undersøgelsen viste, at omkring halvdelen af de patienter som får foretaget cystektomi pga. blærekræft, udvikler metastaser og dør af sygdommen.

Avanceret T-stadie, positive lymfeknuder og angiolymfatisk invasion er ringe prognostiske faktorer for recidiv og død.

Cystektomi samt dannelse af urinafledning er en omfattende operation som hos mange medfører større eller mindre grad af morbiditet. Derfor er præoperativ standardiseret vurdering af patienten vigtig for at sikre, at gevinsten ved operation er større end morbiditet og mortalitet.

Betydningen af tidlig cystektomi til visse patienter med superficielle blæretumorer, gevinsten ved udvidet lymfeknude-exairese samt af adjuverende kemoterapi diskuteres fortsat, men kan måske forbedre behandlingen for kommende patienter med blæretumorer.