Ph.d.-afhandlingen blev udarbejdet under ansættelse i neisseriaafsnittet, Statens Serum Institut, og består af et teoretisk og et empirisk afsnit.

Der er globalt en høj forekomst af Chlamydia pneumoniae -antistoffer målt ved mikroimmunfluorescenstest (MIF) i alle undersøgte befolkningsgrupper. Den diagnostiske betydning af påvisning af antistoffer har været uafklaret, endvidere har reproducerbarheden af serologiske resultater mellem laboratorier været lav, da den anbefalede testmetode er vanskelig at standardisere. Da dyrkning af C. pneumoniae kun mestres af få laboratorier, har det først med PCR-teknikkernes indførelse reelt været muligt at sammenligne serologiske og mikrobiologiske fund.

I den empiriske del indgår tre selvstændige undersøgelser: En laboratorieundersøgelse, som viste at reproducerbarheden af testresultater opnået ved tre MIF-testsystemer var høj, når analyserne blev udført i det samme laboratorium på sera fra tre forskellige patientpopulationer. Dernæst to kliniske undersøgelser, hvor forekomsten af C. pneumoniae og de øvrige atypiske luftvejspatogener blev påvist ved hjælp af både serologiske og mikrobiologiske metoder dels blandt patienter fra almen praksis med akut luftvejsinfektion og dels blandt ambulante og/eller indlagte KOL-patienter rekrutteret på Intern medicinsk afd. I, H:S Bispebjerg Hospital. Værdien af serologiske kriterier til påvisning af akut og kronisk C. pneumoniae -infektion blev vurderet i det omfang, de indsamlede data tillod.