« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Success:false, Exception: false, Message: Group name can't be empty


Ugeskr Læger 2003;165(08):816
Chlamydia pneumoniae: Assessment of the microimmunofluorescence test for antibody detection and prevalence studies in adult patients with respiratory tract infection
AKADEMISKE AFHANDLINGER
Mette Bennedsen: Forf.s adresse: Engelholmvej 14, 2700 Brønshøj. E-mail: mette.bennedsen@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 7. februar 2003. Bedømmere: Asger Dirksen, Gunna Christiansen og Kenneth Persson , Sverige. Vejledere: Inga Lind, Peter Skinhøj og Paul Clementsen.

Ph.d.-afhandlingen blev udarbejdet under ansættelse i neisseriaafsnittet, Statens Serum Institut, og består af et teoretisk og et empirisk afsnit.

Der er globalt en høj forekomst af Chlamydia pneumoniae -antistoffer målt ved mikroimmunfluorescenstest (MIF) i alle undersøgte befolkningsgrupper. Den diagnostiske betydning af påvisning af antistoffer har været uafklaret, endvidere har reproducerbarheden af serologiske resultater mellem laboratorier været lav, da den anbefalede testmetode er vanskelig at standardisere. Da dyrkning af C. pneumoniae kun mestres af få laboratorier, har det først med PCR-teknikkernes indførelse reelt været muligt at sammenligne serologiske og mikrobiologiske fund.

I den empiriske del indgår tre selvstændige undersøgelser: En laboratorieundersøgelse, som viste at reproducerbarheden af testresultater opnået ved tre MIF-testsystemer var høj, når analyserne blev udført i det samme laboratorium på sera fra tre forskellige patientpopulationer. Dernæst to kliniske undersøgelser, hvor forekomsten af C. pneumoniae og de øvrige atypiske luftvejspatogener blev påvist ved hjælp af både serologiske og mikrobiologiske metoder dels blandt patienter fra almen praksis med akut luftvejsinfektion og dels blandt ambulante og/eller indlagte KOL-patienter rekrutteret på Intern medicinsk afd. I, H:S Bispebjerg Hospital. Værdien af serologiske kriterier til påvisning af akut og kronisk C. pneumoniae -infektion blev vurderet i det omfang, de indsamlede data tillod.



UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.