Formålet med denne ph.d.-afhandling var at undersøge om styrketræning kombineret med balancetræning kunne bedre risikofaktorer for fald og nedsat funktionsevne hos ældre kvinder, der havde været udsat for et fald.

Projektet blev udført på Idrætsmedicinsk Forskningsenhed, H:S Bispebjerg Hospital, og omfattede 65 hjemmeboende kvinder (70+ år), der blev inkluderet via skadestuen. Efter de initiale målinger blev kvinderne randomiseret til en kontrolgruppe (KG) eller træningsgruppe (TG, træning 2 × 1 t. ugtl. i 6 mdr.). Målingerne blev gentaget efter 6 og 12 måneder.

I alt 53 kvinder, hvoraf 41 havde 1-5 kroniske lidelser, gennemførte projektet (TG: n=24, KG: n=29; gennemsnitsalder 78 år (71-89). Seks måneders træning medførte signifikante forbedringer i styrke: knæekstension (21%, 95% CI: 7-34%) og -fleksion (41%, CI: 14-67%), truncusekstension (57% og CI: 42-72%) og -fleksion (38%, CI: 25-52%), samt normal og maksimal ganghastighed (14%, CI: 9-19% og 11%, CI: 6-15%), trappegangshastighed (27%, CI: 15-38%), balance (9%, CI: 2-16%) og selvoplevet balancesikkerhed (15%, CI: 9-22%). De træningsinducerede forbedringer var uforandrede seks måneder efter træningsophør, samtidig med at det fysiske aktivitetsniveau var signifikant højere end ved inklusionen. Kontrolgruppen var uforandret efter seks måneder på nær en 7% (95% CI: 2-12%)-øgning af balancesikkerheden.

Studiet viste, at seks måneders styrke- og balancetræning medførte klinisk relevante forbedringer mht. risikofaktorer for fald og nedsat funktionsevne hos tidligere fysisk inaktive kvinder. Studiet dokumenterede desuden, at regelmæssig træning og fysisk aktivitet, også hos ældre mennesker med kroniske lidelser, er med til at bevare muskelstyrke og funktion, hvilket resultaterne seks måneder efter træningsophør viste.