Kære Niels Spangsberg.

Den går ikke. Jeg har ikke uddelt dumpekarakter til lægekredsforeningerne, men til rapporten om lægekredsforeningernes fremtidige struktur og opgaver. Den er ikke tilstrækkelig visionær.

På Lægemødet 2002 vedtog Lægeforeningens repræsentantskab at gå Lægeforeningens struktur efter, i lyset af tidens udfordringer og økonomien. Med hensyn til Lægeforeningens decentrale struktur blev opgaven konkretiseret af Hovedbestyrelsen og lægekredsforeningsformændene kort efter sommerferien. Der har altså været over et halvt år til at komme med visionerne, siden opgaven blev bestilt på Lægemødet.

Rapportens svar er alt for uklare. I FAYL har vi længe drøftet svar på, hvordan problemerne med den decentrale støtte til Ny Løn, de regionale videreuddannelsesråd og tillidsmændene kan løses. Mens den proces foregår, havde det været godt med input fra lægekredsforeningerne. Vi havde håbet, at lægekredsforeningerne proaktivt kunne sprudle og komme med en masse ideer til, hvorledes de kunne bidrage til den samlede opgaveløsning. Hvis man vil præge udviklingen, må man komme med nogle ideer.

I Lægeforeningen er vi fælles om uddannelsespolitikken, og der er repræsentanter fra alle dele af Lægeforeningen i de tre regionale råd for lægers videreuddannelse. På det søjlespecifikke overenskomstområde indeholder alle de store nye overenskomster i Lægeforeningen (Overlægeforeningen, FAPS, P.L.O. og FAYL) en øget mængde stof til lokal forhandling. Derfor kan processen ikke ses isoleret i forhold til FAYL.

Det er i øvrigt klart, at en søjles præference for selv at løse opgaverne decentralt kontra at gøre det via lægekredsforeningerne ikke kan afgøres i sig selv. Selvsagt må svaret afhænge af, hvad man har at byde på fra sidstnævnte. Hvad giver i sidste ende den bedste ressourceudnyttelse?