Jeg vil her foreslå, at tab af fysisk helse, psykisk helse, livskvalitet og funktionsevne ud over de velkendte indre genetiske og ydre traumatiske årsager, også kan forårsages af eksistentielle vanskeligheder, der måske kan overvindes, så det tabte kan genvindes. Som startpunkt for den model af individets levnedsløb og dets eventuelle sygehistorie, der er indeholdt i de efterfølgende punkter (2-8), er det nødvendigt at tænke sig, at individet begynder sin eksistens med en art plan for, eller ambition om, et godt og sundt liv (1). Givet at det er en logisk nødvendighed at tænke sig en sådan primordialplan, kan vi lige så godt formulere dette punkt i helt principielle og ifølge sagens natur ukonkrete termer:

1. Livsformål. I forbindelse med vores undfangelse, postulerer jeg her, udtrykkes al den glæde, livsenergi og intuitive kompetence (livsvisdom), som vores liv rummer, i en første, abstrakt »beslutning« om vores livs formål (livshensigt/livsmission/dybeste behov). Dette er altid konstruktivt og på livets side, og mennesket er derfor i bund og grund både socialt og godt.

2. Livssmerte. Vores største og mest grundlæggende livssmerte kommer fra vanskelighederne med at realisere vores livsformål.

3. Benægtelse. Når den følelsesmæssige smerte bliver for meget for os, kan vi gennem beslutninger, som fastholdes i sind og krop, fornægte vores livsformål og fortrænge smerten.

4. Reparation. Nye livsformål, mere konkrete end det oprindelige, kan nu vælges ud fra hvad står ubenægtet tilbage; disse kan igen benægtes, når de medfører ubærlig, følelsesmæssig smerte.

5. Fortrængning og tab af ansvar. Et nyt livsformål indebærer et lavere personligt ansvarsniveau, og en effektiv fortrængning af både det gamle livsformål og af de beslut-ninger, der benægter det.

6. Tab af fysisk helse. Vores bevidste helhed er øverste niveau af vores organismes samlende og organiserende informationssystemer. Fortrængninger kan forstyrre hel-heden, således at kroppens celler ikke får den information, de har brug for; celler og væv kan herved tabe funktionsevne, hvilket igen kan medføre sygdomssymptomer og i sidste ende fysisk sygdom.

7. Tab af livskvalitet og psykisk helse. Psykisk og eksistentielt mister mennesket, i takt med at det fjerner sig fra sit oprindelige livsformål, sin grundlæggende fornemmelse for livets mening, sammenhæng og retning, ligesom det mister livsglæde, livsenergi og intuitiv kompetence.

8. Tab af funktionsevne. Når vi fornægter vores livsformål ugyldiggør vi enten vores væren, vores værdi, vores gøren eller vores haven, hvilket nedsætter selvtillid, selvværd og/eller funktionsevne f.eks. fysisk, psykisk, so-cialt, arbejdsmæssigt eller seksuelt.

København