Torben Mackeprang døde pludseligt midt iblandt os, under en dejlig fest. Han har efterladt os i chok og dyb sorg. Men han efterlader også mindet om en kollega i særklasse. Torben blev læge i 1984 og besluttede tidligt i karrieren at arbejde i det psykiatriske speciale. Torben var brændende interesseret i sit fag. Han besad en meget stor neurobiologisk indsigt, og hans mangeårige engagement i skizofreniforskningen førte til en ph.d.-afhandling, der netop en uge før han døde, var godkendt til offentligt forsvar. Han nåede at fejre dette med sine nærmeste. Hans store indsigt i psykiatrien, hans sikre kliniske fornemmelse og dømmekraft samt hans omsorg og respekt for medmennesket, gjorde ham særlig respekteret og afholdt, både blandt patienter og kolleger.

Ved siden af dette var han hjælpsom og kollegial i en sjælden grad. Det mest bemærkelsesværdige var dog næsten hvor stilfærdigt, nærmest beskedent, han besad alle disse kvaliteter. Der var ikke de store armbevægelser og slag i luften. Torben skiltede ikke med alt det han kunne, og ikke alle nåede at opdage det. Hans stil var nøgtern, præcis og fuld af lune, hans humør altid godt. Ud over sin faglige kunnen viste Torben sig at være et meget musisk menneske med stor kunstnerisk indsigt. Han afslørede således en forbløffende viden om både klassisk og moderne musik, og fandt tid til at lytte til både eksperimenterende og klassiske værker opført herhjemme og i udlandet.

Torben havde appetit på livet, og han elskede sit arbejde. Det viste sig ved en stor nysgerrighed, en stor arbejdsomhed og et overskud der kom vores fag til gode. Hans engagement i både psykiatrisk forskning og den kliniske dagligdag havde en stærkt inspirerende virkning på omgivelserne.

Vi er mange, både kolleger, patienter og deres pårørende, der havde set frem til i mange år endnu at kunne nyde godt af Torbens store viden inden for vores speciale og til det altid behagelige samvær med ham. Vi vil komme til at opleve et dybt savn.

Vore tanker og dybeste medfølelse går til hans hustru Rita og døtrene Christina og Anne-Sophie.

Æret være hans minde.