Original meddeelelse
Lene Falgaard Eplov, Anne Køster & Karin Garde
Introduktion:
Den ældre kvindes seksualitet har været genstand for ringe videnskabelig interesse. Ved en litteraturgennemgang kunne vi finde i alt 29 rimeligt repræsentative tværsnitsundersøgelser. Der findes kun en dansk populationsundersøgelse. Formålet med dette studie er at beskrive en gruppe 60-årige storbykvinders seksuelle liv.
Materiale og metoder:
En tilfældig stikprøve på 122 kvinder fra en kohorte, der er rimeligt repræsentativ for 60-årige kvinder i Københavns Amt. Undersøgelsesinstrumentet var et personligt semistruktureret interview, der omhandlede seksuelle holdninger og erfaringer. Desuden blev der indsamlet en række sociodemografiske data.
Resultater:
Halvdelen af kvinderne følte seksuel lyst månedligt eller oftere og havde samleje månedligt eller oftere. To tredjedele af kvinderne havde i alt haft højst tre seksualpartnere, 85% havde en fast seksualpartner på undersøgelsestidspunktet. Den mest almindelige dysfunktion var tørhed i skeden hos ca. en tredjedel. 25% opnåede sjældent eller aldrig orgasme. De fleste havde erfaringer med forskellige seksuelle praksisser og var tolerante over for prostitution og pornografi, men tog afstand fra en række perversioner.
Diskussion:
De ældre kvinder har kunnet udvikle og bevare deres seksualliv i takt med den seksuelle normglidning, der har fundet sted gennem deres voksenliv - også på trods af fordomme mod ældres lyst og seksuelle udfoldelse.
En af kvinderne i den herværende undersøgelse svarede »Nøgen ude på græsplænen« som udtryk for en god seksuel oplevelse. Udtalelsen kunne give anledning til en række positive fantasier om varme og vækst, men også til mere triste om udsathed og ensomhed eller endog tanker om noget upassende. Faktum er, at man ikke ved ret meget om ældre kvinders seksualitet. Ved en litteraturgennemgang har det kun været muligt at finde 29 rimeligt repræsentative tværsnitsundersøgelser, hvori der indgår kvinder over 50 år. Nogle undersøgelser har kun beskæftiget sig med afgrænsede områder af kvindens seksualliv (1). Der findes kun én dansk populationsundersøgelse af ældre kvinders seksualitet (2).
Den kvindelige seksualitet er under stadig indflydelse af fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer livet igennem, og hver livsfase har sine karakteristika (3).
Den ældre kvinde i dag tilhører en generation, hvor seksualiteten var underlagt en lang række socialt restriktive normer i den vestlige kultur. I flere undersøgelser fastslås en afstandstagen til seksualitet hos ældre (4), hvilket antages at have betydning for, hvorledes den ældre kvinde lever sin seksualitet ud.
Formålet med denne undersøgelse var at beskrive en gruppe 60-årige storbykvinders seksuelle liv.
Materiale og metoder
Materialet består af en delpopulation af en kvindelig kohorte, der er født i 1936 og bosat i fire kommuner i Københavns Amt. Som 40-årige deltog de første gang i en helbredsundersøgelse, og de blev genundersøgt som 60-årige i 1996. I 1976 bestod kohorten af 621 kvinder, hvoraf 548 (88%) deltog i helbredsundersøgelsen. Blandt disse blev 241 kvinder tilfældigt udvalgt til et sexologisk interview; 227 (94%) accepterede, men to udgik på grund af fremmed statsborgerskab. I 1996 var 18 af de 225 kvinder døde. Af de resterende 207 kvinder blev 130 tilfældigt udtrukket til et nyt sexologisk interview. I alt 122 (93,8%) deltog. De her refererede data er fra 60-års-interviewet.
Repræsentativitet
Ved 40-års-undersøgelsen blev den undersøgte population som helhed fundet repræsentativ for 40-årige bosiddende i Københavns Amt i 1976, men ikke for 40-årige danskere (5). Stikprøven på 241 kvinder adskilte sig ikke fra resten af den kvindelige population mht. socialgruppe og civilstand. De 14, som afslog interview, afveg ikke fra deltagerne i henhold til de samme kriterier (6). Ved 60-års-undersøgelsen viste ikkedeltageranalyserne af hele populationen, at deltagerne udgjorde en selekteret del, idet disse var bedre socialt stillet, mindre syge og levede sundere. Ved sammenligning af deltagerne ved 60-års-undersøgelsen med alle 60-årige i Københavns Amt ud fra socioøkonomiske og demografiske data fandtes den undersøgte population at være rimelig repræsentativ for 60-årige i Københavns Amt.
De kvinder, der udgjorde stikprøven til den sexologiske interviewundersøgelse, var ud fra sociale, sexologiske og personlighedsdata - med få forbehold vedrørende personlighedstræk - repræsentative for samtlige deltagere (1).
Metode
Alle kvinderne blev interviewet af den samme person (LFN) ud fra et semistruktureret interviewskema. Hovedtemaer var: a) seksuel opdragelse og oplysning, b) menstruation, c) seksuel debut, d) libido, e) coitus, f) orgasme, g) masturbation, h) homoseksualitet, i) graviditet og fødsler, j) aborter, k) kontraception, l) underlivssygdomme, venerea, m) seksuel dysfunktion, n) viden om egen krop, o) holdning til egen og mandens krop, p) kommunikation, q) holdning til seksuelle minoriteter, r) holdning til utroskab, s) holdning til pornografi og t) holdning til prostitution.
Statistiske analyser
Undersøgelsen er beskrivende, der er anvendt frekvensanalyser og kvalitative metoder. I de åbne spørgsmål blev kvindernes svar skrevet ordret ned. Ved analyse af disse anvendtes kvalitativ kategorisering efter temaer (7, 8).
Etik
Undersøgelsen er godkendt af den regionale videnskabsetiske komité.
Resultater
Tabel 1
indeholder sociale og helbredsmæssige baggrundsdata.
Holdninger til seksuelle emner
Den overvejende opfattelse var, at der var forskel på mænd og kvinder i seksuel henseende (63%). For at belyse holdningen til ældres seksualitet blev kvinderne bedt om at give et bud på, hvornår seksuallivet evt. ophører hos ældre. Her var meningerne ligeligt fordelt mellem »At det vel var meget forskelligt« og »Det fortsætter livet ud, hvis man er rask«. Næsten alle kvinderne fandt masturbation helt acceptabelt, dog syntes ca. en tredjedel, at det ikke var noget for dem selv. De fleste (71%) mente, at utroskab for eget vedkommende var umoralsk, mens holdningen til andres utroskab var fordelt ligeligt mellem fordømmelse og accept.
Få havde en direkte negativ holdning til pornografi (17%), færre (9%) så af og til på pornografi, mens de fleste (60%) havde et mere indifferent forhold til det. Adspurgt om prostitution mente de fleste, at det var et behov hos nogen, men ikke angik dem. Færre havde en mere klar holdning, fx at det burde legaliseres med kontrol (11%), eller at det helt burde afskaffes (12%).
For at belyse seksuel perversitet, blev kvinderne spurgt om, hvad de forstod ved selve begrebet. Svarene var primært farvet af moralske aspekter som »En grænseoverskridende handling«, »En adfærd, man påtvinger en anden/der skader en anden«, »En unaturlig/unormal handling«, »En vulgær/ækel handling« og »En handling der er umoralsk«.
Derefter blev de bedt om at angive, hvad de opfattede som perversiteter ud fra en liste over seksuelle adfærdsformer; svarene fremgår af Tabel 2
.
Seksuel lyst
Tabel 3
viser kvindernes hyppighed af lyst. De, der oplevede spontan lyst (87,7%), blev bedt om at beskrive, hvad de mærkede. Lysten blev beskrevet på tre forskellige måder: 1) som en ren kropslig fornemmelse: »Kriblende i kroppen, våd i skeden«, »Sammentrækninger i underlivet«, 2) som en integreret fysisk og følelsesmæssig oplevelse: »Glæde, velvære, æggende fornemmelse«, »En opstemthed, følelser i underlivet, uro i kroppen« og 3) en oplevelse, hvor relationen var i fokus: »Et savn, savn af en tæt på«, »Lyst til at være i nærheden af en mand, lyst til kærtegn, til et kram«.
Subjektiv oplevelse af orgasme
Som ved beskrivelsen af lystoplevelsen kunne kvindernes oplevelse af seksuel udløsning tematiseres som: 1) et højdepunkt: »Klimaks«, »Udløsning og velvære«, »Ophobet begær, hvor man får afslapning«, 2) en ren kropslig fornemmelse: »Ryk i kroppen«, »Sammentrækning i underlivet«, 3) en følelsesmæssig oplevelse: »Fornemmelse af salighed«, »Dejlig følelse, smelte sammen«, 4) en integreret fysisk og følelsesmæssig oplevelse: »Afslapning, befrielse både fysisk og psykisk« og 5) metaforisk: »Når englene synger«, »Se sol, måne og stjerner«, »Som et faldskærmsudspring, hvor man lander i en høstak«.
De fleste kvinder havde oplevet forskellige former for orgasme, idet 53% kendte til både vaginal og klitorisorgasme, 63% kendte til multiple orgasmer, mens 25% og 4% kun kendte henholdsvis klitoris- og vaginalorgasme. 18% kunne ikke lokalisere orgasmen.
Seksuel aktivitet
De fleste kvinder havde haft få partnere. 30%: en, 32%: 2-3, 30%: 4-10, 6%: 11-20 partnere. Variationen var fra 0 til 30 partnere. De 15%, som ikke havde en fast seksualpartner, blev spurgt om årsagen. Nogle forklaringer gik igen, såsom nyligt ophør af et længerevarende fast forhold, og manglende parathed til at indgå i et nyt seksuelt forhold. Andre ønskede ikke et fast forhold og fravalgte af den grund en seksualpartner. Endelig følte nogle ikke seksuel lyst eller forklarede det med manglende overskud pga. sygdom.
Tabel 4
viser samlejehyppigheden; ca. halvdelen af kvinderne var aktive månedligt eller oftere.
75% af kvinderne onanerede ikke nu, 32% havde aldrig prøvet det. 11% praktiserede onani månedligt eller oftere. 90% af dem, der onanerede, fik altid eller oftest orgasme. 60% brugte fantasier, når de masturberede.
Seksuelle praksisser
Den hyppigste samlejestilling var »manden øverst« (54%). Det næsthyppigste var »flere forskellige stillinger i samlejets forløb« (22%).
Vedrørende erfaring med diverse praksisser havde 80% prøvet cunnilingus, 63% havde prøvet fellatio, 20% havde prøvet rektalt samleje, 13% havde benyttet attrapper, 5% havde prøvet SM-praksisser, og 3% havde deltaget i trekanter eller gruppesex. 4% havde prøvet at kæle med en anden kvinde, men ingen mente at have haft egentlige homoseksuelle oplevelser. 22% af kvinderne havde været utro.
Seksuelle dysfunktioner
Det mest almindelige symptom fra underlivet var tørhed i skeden (29%), 4% angav smerter ved samleje, 7% mekanisk irritation af skedeslimhinden, og 9% kløe og svien. Hver kvinde kunne angive flere symptomer.
Blandt kvinderne havde seks (5%) aldrig oplevet at få seksuel udløsning. 62% fik altid eller næsten altid orgasme under samleje. 19% angav, at det svingede med deres oplevelse af seksuel lyst.14% fik sjældent, og 6% fik aldrig orgasme under samleje.
De kvinder, der ikke altid fik udløsning, blev spurgt om, hvordan deres partner reagerede på dette. Svarene var, at partneren enten var ligeglad eller ikke opdagede det, men en mere aktiv reaktion, hvor partneren forsøgte at hjælpe eller gav udtryk for, at han følte sig insufficient som mand, blev også anført. Kvindernes egen reaktion på manglende orgasme var oftest, at de var ligeglade (63%). 18% angav dog, at de følte sig anspændte, men hurtigt glemte det. 37% bekræftede, at de indimellem simulerede orgasme.
Tilfredshed med det seksuelle samvær
Der var høj tilfredshed med selve samlejets form blandt dem, der havde et aktivt seksualliv, idet 95% var tilfredse med den måde, samlejet foregik på.
De 60-årige kvinders egne ord om »en god seksuel oplevelse for nylig« illustrerer deres følelser nok så godt som tal og procenter:
En god middag, et glas vin, mærke lyst, se hinanden i øjnene. Kælen og samleje.
Sammen med manden og det lykkes.
Nøgen ude på græsplænen.
Føler en sammensmeltning, føler en samhørighed.
Glade for hinanden, godt samvær inden, grinede sammen.
Gnister i luften før, begge lyst igennem noget tid. Fred, ro og tid. Klassisk musik. En øl bagefter, hygge bagefter.
Diskussion
