Prisen for at bo
Er din lægebolig billig nok?

YNGRE LÆGER

Frank Damborg

I Middelfart har 12 lejere for nylig fået tilbagebetalt 80.000 kr., som var opkrævet for meget i husleje gennem de seneste 5 år. Her beskrives forløbet i den aktuelle sag, og derved hvordan du kan efterprøve, om huslejen i din lægebolig er beregnet korrekt.
I Middelfart findes der 8 lægeboliger. Det drejer sig om almindelige parcelhuse med ca. 30 år på bagen. Ret slidte, men formentlig af gennemsnitlig »lægeboligstandard«.
Første april sidste år varslede boligadministrationen en husleje-stigning på 12%, fra kr. 3.933 til kr. 4.407 inkl. varme.
I henhold til overenskomsten kan huslejen i lægeboliger reguleres hver 1. april (1). Reservelægerådet undrede sig imidlertid over, at huslejen kunne sættes op med 12% på en gang og bad derfor boligadministrationen redegøre for, hvordan huslejen var beregnet. Boligadministrationen svarede tilbage, at den høje stigning skyldtes, at huslejen de tidligere år havde været sat for lavt og redegjorde iøvrigt for beregningerne. De havde brugt et etageareal på 125 m2 og anvendt tabellen »Regulering af boligbidrag pr. 1. april 2000«(2) (Tabel 1) som baggrund for beregningerne.
»Boligbidraget« består af en »huslejedel« og en »varmedel«, der var beregnet som følger:
Husleje: 2.335,88 kr. + (125-79) m2 ´ 15,17 (regulationsfaktor pr. m2) = 3.034 kr.
Varme: 125 m2 ´ 129 kr. (indeks) ´ 1,02167 (faktor)/12 mdr. = 1.373 kr.
Total: = 4.407 kr.
Ved at anvende overenskomsten og Tabel 1 kan man »analysere« denne beregning:
– Beregningen af huslejen tager udgangspunkt i en type III-V- bolig med 5 opholdsrum over 79 m2. Heraf de 2.335,88 kr.
– Derefter reguleres for alle kvadratmeter over 79, med 15,17 kr. pr. m2.
– Beregningen af varmen tager også udgangspunkt i en bolig på 125 m2. Indekset på 129 kr./m2/år (sats pr. 1.4.1999) er et indeks, der stammer fra »cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn § 2 stk 3«, hvortil vi henholder os, når vi beregner boligopvarmning.(Jf. Aftale om boligforhold § 1 stk. 10 A i overenskomsten). Faktoren 1,02167 anvendes for at korrigere ovennævnte sats pr. 1.4.1999 til »2000-tal«.
Ved første øjekast ser denne beregning jo tilforladelig ud, og man kunne forledes til at tro, at boligadministrationen i Middelfart havde ret i, at huslejen tidligere havde været for lav og nu var reguleret i henhold til overenskomsten. Reservelægerådet gik imidlertid videre med sagen.
På s. 57 i overenskomsten (1) finder man en anden udgave af tabellerne over boligbidrag (Tabel 2).
Det er her spændende at opdage, at huslejen ikke beregnes i henhold til boligens absolutte størrelse, men ud fra »Det samlede areal af opholdsrum«, og der foreligger nogle konkrete kvadratmeterantal, som boligarealet skal være større eller mindre end for hhv. at blive op- eller nedreguleret. I den konkrete situation skal opholdsarealet overstige 100 m2 for at boligbidraget skal opreguleres.
Boligerne i den aktuelle sag er ca. 125 m2 store i »ydervægsmål«. Men da det er tydeligt for enhver, at terminologien »opholdsareal« kun kan dække over indvendigt gulvareal i en del af et lejemåls rum, målte vi nu lægeboligerne op.
Det viste sig, at det samlede gulvareal i boligerne var 113 m2.
Begrebet »areal af opholdsrum« er ikke defineret nogetsteds. Men i ovennævnte »cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn« defineres, at »det arealmæssige grundlag for varmebetalingen er boligens nettoetageareal af værelser og kamre samt opvarmede badeværelser og spise- eller opholdskøkkener«. Af dette følger umiddelbart, at bryggers og gangarealer ikke medregnes i varmeberegningen. I den aktuelle sag medfører dette, at varmen kun skal beregnes på baggrund af et etageareal på 92 m2.
Fortolker man herefter videre på formuleringerne, må det logisk følge, at opvarmede badeværelser samt køkkener, der ikke er »spise- eller opholdskøkkener«, nok skal medregnes i varmeregnskabet, men ikke bør indgå i beregningen af »det samlede areal af opholdsrum«. Det samlede areal af opholdsrum udgør i den aktuelle sag herefter 74 m2.
Reservelægerådet og boligadministrationen holdt på dette tidspunkt et møde for at afklare den korrekte beregningsmodel. Den lokale boligadministration havde indkaldt en konsulent med specielt indblik i området. Ved i fællesskab at gennemgå ovennævnte beregninger og vedtægter enedes vi om, at reservelægerådets beregninger var korrekte. Boligadministrationen fortjener i den forbindelse stor ros for deres håndtering af sagen, idet de straks var villige til at forhandle, da de blev opmærksomme på, at reglerne ikke skulle fortolkes, som de hidtil havde gjort.
Vi enedes herefter om følgende:
– Boligerne er »type I«-huse, og ikke »type III«-huse. Hvilket giver en »grundhusleje« på 2.565,84 i stedet for 2.335,88 som ovennævnt.
– Ovennævnte beregning kom nu i stedet til at se således ud:
Husleje: (jf. type I-bolig, med 5 værelser hvor opholdsarealet er under 79 m2) 2.565,84 kr
Varme: 92m2 ´ 129 kr (indeks) ´ 1,02167 (faktor)/12 mdr. = 1.010,43 kr.
Total: 3.576,27 kr.
– Såvel boligadministrationen som reservelægerådet ønskede betaling af varme efter måler i stedet for ovennævnte. Dette er der hjemmel for i overenskomsten, og det giver lejeren mulighed og incitament for at spare på varmen.
– Alle reservelæger, der havde lejet lægeboliger de sidste 5 år, fik tilbagereguleret overskydende opkrævet boligbidrag. Det viste sig at dreje sig om 12 lejere, der tilsammen efterfølgende har fået efterreguleret 80.000 kr.
– Fremover er huslejen altså 2.565,84 kr./md. Forbrug afregnes af lægen med det lokale forsyningsselskab.
Der er nu gået nogle måneder siden sagen blev afsluttet, og alle ovennævnte efterreguleringer er udbetalt, ligesom huslejen har været korrekt et par måneder.
Den beskrevne sag blev gennemgået fra talerstolen på FAYL´s repræsentantskabsmøde i Vejle den 27-28. november 2000. Dette gav stof til eftertanke hos mange af de tilhørere, der selv bor i lægebolig.
Der er ingen tvivl om, at de her gennemgåede regelsæt administreres på mange forskellige konstruktive måder ved de forskellige sygehuse landet over. Det vil derfor mange steder være muligt at »rekonstruere« forløbet fra Middelfart, og få sin husleje korrigeret.

Frank Damborg er medlem af FAYL's repræsentantskab og tidligere reservelægerådsformand i Middelfart

----------

Litteratur
1. Overenskomst mellem Amtsrådsforeningen og FAYL 1999-2002 s. 55- 62.
2. Regulering af boligbidrag pr. 1. april 2000. Ugeskr Læger 2000; 162: 1958.
Sygehusoverenskomsten, Aftale om boligforhold og Lønoversigt (heri Regulering af boligbidrag) kan ses på www.fayl.dk under OK99.

Tabel 1. Regulering af boligbidrag pr. 1. april 2000.
A. Lejligheder, type I og II, jf. § 1, stk. 7a i aftalen om boligforhold for læger

Opholdsrum	m2	Betjent centralvarme*		Ubetjent centralvarme
		pr. år	pr. måned	pr. år	pr. måned
4	under 56	24.399,64	2.033,30	21.567,55	1.797,30
4	56-72	28.321,01	2.360,08	25.343,69	2.111,97
4	over 72	32.750,72	2.729,23	28.974,59	2.414,55
5	79 og under	30.790,02	2.565,84	27.231,76	2.269,31
5	over 79	34.929,26	2.910,77	31.298,36	2.608,20
6 og flg.		34.929,26	2.910,77	31.298,36	2.608,20
Tillægsbetaling eller nedsættelse				pr. år	pr. måned
Lejligheder med betjent centralvarme* pr. m2 netto opholdsareal				227,67	18,97
Lejligheder med ubetjent centralvarme pr. m2 netto opholdsareal				198,97	16,58

* Herunder helautomatisk oliefyr.

B.	Lejligheder, type III-V, jf. § 1, stk. 7b i aftalen om boligforhold for læger

Opholdsrum	m2	Betjent centralvarme*		Ubetjent centralvarme
		pr. år	pr. måned	pr. år	pr. måned
3	54 og under	17.791,42	1.482,62	15.685,48	1.307,12
3	over 54	20.913,98	1.742,83	18.662,84	1.555,24
4	under 56	19.461,62	1.621,80	17.210,48	1.434,21
4	56-72	22.729,44	1.894,12	20.187,80	1.682,32
4	over 72	26.287,71	2.190,64	23.235,67	1.936,31
5	79 og under	24.617,51	2.051,46	21.858,03	1.821,50
5	over 79	28.030,54	2.335,88	24.907,98	2.075,67
6 og flg.		28.030,54	2.335,88	24.907,98	2.075,67
Tillægsbetaling eller nedsættelse				pr. år	pr. måned
Lejligheder med betjent centralvarme* pr. m2 netto opholdsareal				182,08	15,17
Lejligheder med ubetjent centralvarme pr. m2 netto opholdsareal				159,27	13,27

* Herunder helautomatisk oliefyr.

Tabel 2. Aftale om boligforhold, § 1, stk. 7

Antal opholds- rum	Det samlede areal af opholdsrum	Årligt boligfradrag med		Boligfradrag reguleres, dersom opholdsrummenes samlede areal er
		betjent central- varmeanlæg kr.	ubetjent central- varmeanlæ kr.	mindre end	større end
4	under 56 m2	6.919,92	6.116,72	50 m2
4	fra 56 til 72 m2	8.032,05	7.187,66
4	over 72 m2	9.288,35	8.217,41		92 m2
5	<79 m2	8.732,28	7.723,13	62 m2
5	>79 m2	9.906,20	8.876,45		100 m2
6 og flere		9.906,20	8.876,45	80 m2	100 m2

Tillægsbetaling for overskydende eller nedsættelse af boligfradrag for manglende areal udgør for boliger (januar 1975).

Med betjent centralvarmeanlæg 64,57 kr. pr. m2 netto opholdsareal.

Med ubetjent centralvarmeanlæg 56,43 kr. pr. m2 netto opholdsareal.

Huslejekontrol a.m Middelfart
a) Er din bolig en »lægebolig« (jf. overenskomsten) og i givet fald hvilken »type«?
b) Mål indvendige mål af alle rum.
c) »Husleje« i forhold til »areal af opholdsrum« aflæses i Tabel 1. Der korrigeres, såfremt »areal af opholdsrum« er større eller mindre end nævnt i Tabel 2.
d) »Varme« betales efter måler eller beregnes som »areal af værelser, kamre samt opvarmede badeværelser og spise- eller opholds-køkkener« ´ 129 kr. (indeks) ´ 1,02167 (faktor)/12 mdr.
e) Samlet »boligbidrag« = c) + d).
f) Hvis det beregnede samlede »boligbidrag« ikke svarer til det opkrævede, kan man via reservelægerådet etablere et boligudvalg og forsøge at »rekonstruere« forløbet fra Middelfart.