LEDER
Nogle få uger i dansk politik kan være vældig lang tid. Det må vi sande efter der er indgået en aftale mellem sundhedsministeren og amterne om behandlingsgarantier. Ikke at der i sig selv er noget galt med denne aftale, som bringer en ny række livstruende sygdomme ind under en garanti, der sikrer forundersøgelse inden for to uger og behandling inden for otte uger. Eventuelt i udlandet, hvis der er kø i Danmark. Men der er trods alt et stykke vej fra at udvide en behandlingsgaranti og til at gøre adgangen til behandling i det danske sundhedssystem til en borgerret, som Arne Rolighed spillede ud med som nytiltrådt.
I dag er der behandlingsgaranti på kræft i bryst, lunge, tarm og livmoderhals og på iskæmiske hjertesygdomme. De nye sygdomme, som er kommet ind under garantien, er stort set alle kræftformer som for eksempel: modermærkekræft, kræft i hoved og hals, nyrer, blære, livmoder, æggestokke og i leveren. Undtaget fra garantien er hudkræft, som ikke er modermærkekræft, og kræftformer, som kræver knoglemarvstransplantation. Hvis der ikke i perioder er kapacitet på danske sygehuse, kan der henvises til udenlandske. Samtidig udvides muligheden for at henvise uhelbredeligt syge til eksperimentel behandling, der er godkendt som ordentlige videnskabelige forsøg. Både i Danmark og i udlandet.
Herved fastholdes det stærke fokus på kræftbehandling og gennemførelse af målene i kræftplanen. Men dermed fastholdes også de risici, som blev levende illustreret ved gennemførelsen af hjerteplanen. Allokering af ressourcer til hjertehandlingen gav gode og synlige resultater, men bivirkningen var, at andre områder lå flade, og at problemet med ventelister blot blev flyttet til andre patientkategorier. Selv om der bliver tilført ekstra ressourcer til sundhedsvæsenet for øjeblikket, så har amternes reaktioner gjort det klart, at der bestemt ikke er råd til det hele. Og når ét område får ekstra opmærksomhed – og dermed de fleste af pengene – så er der angiveligt andre grupper, der ikke kommer til fadet.
Når der nu er givet garantier til nye kategorier af kræftformer, hvad sker der så med »restproblemet«? Hvad sker der med de mennesker, der ikke er livstruende syge, men blot har det meget, meget dårligt og bliver endnu dårligere, mens tiden går? Den eneste anstændige løsning på dette problem er, at alle borgere i dette land får et retskrav på, at de kan blive behandlet i sundhedsvæsenet inden for bestemte tidsfrister, der gælder såvel ventetiden til forundersøgelse som til behandling. Disse ventetider skal naturligvis ikke være ens for en livstruende kræft og for en nedgroet negl. Men alle skal have ret til at komme til inden for bestemte frister.
Det er samtidig den eneste metode til at standse den voldsomme vækst i de private sygdomsforsikringer, hvor nu også statens egne store virksomheder melder sig på banen, efter at fagbevægelsen har gjort klart, at det kommer til at indgå som et overenskomstkrav. Det drives alt sammen af myten om de lange ventelister i det offentlige sundhedsvæsen, men 95 procent af al behandling i Danmark sker inden for tre måneder, så problemet er ikke større, end at det kan løses. Det sagde ministeren i øvrigt selv for nogle uger siden.
Fortsættelse følger, formentlig ...
Jesper Poulsen
