DEN NYE VIDEREUDDANNELSE:
Med nogen forsinkelse er arbejdet med at føre den nye speciallægeuddannelse ud i livet så småt ved at komme i gang. Men alle problemer er ikke løst endnu.
YNGRE LÆGER
Journalist Klaus Larsen
Overgangsfasen er forbi: Speciallægekommissionen har for længst afleveret sin betænkning, Folketinget nåede at vedtage den, før politikerne gik på juleferie, og maskineriet, der skal føre betænkningen ud i livet, er ved at blive kørt i stilling.
Arbejdet med den nye speciallægeuddannelse er ved at skifte gear. Men det skramler lidt fra tandhjulene.
De regionale råd
Specialistnævnet blev nedlagt ved årsskiftet, og den 7. februar skulle Det Nationale Råd for Lægelig Videreuddannelse holde sit første møde under forsæde af sin formand, professor dr.med. Gert Almind.
De tre regionale videreuddannelsesråd er det gået lidt trægere med: I Nordjylland er rådet for længst nedsat og har taget fat på arbejdet, helt i tråd med Speciallægekommissionens køreplan.
Men det forspring skyldes nok, at rådets sekretariatschef er Poul Diederich, som ledede Speciallægekommissionens arbejde og er fortrolig med alle detaljerne, siger Mette Siemsen, DADL's repræsentant i den igangsætningsgruppe, der har udfyldt hullet mellem Speciallægekommissionens ophør og oprettelsen af Det Nationale Råd for Lægelig Videreuddannelse.
I Region Øst og Region Syd er det gået lidt mindre smertefrit. Begge steder kniber det med at få lagt sidste hånd på sammensætningen, og at komme i gang med arbejdet.
Da Ugeskriftet talte med Mette Siemsen den 30. januar, var der endnu ikke ansat en sekretariatschef i region Øst et navn var i hvert fald ikke offentliggjort. Det var heller ikke afgjort, hvem der skulle sidde i rådet, og der var ikke indkaldt til møder.
En del skyldes nok den evige rivaliseren mellem H:S og amterne, der frygter Hovedstadens dominans, samt at H:S har udtrykt betænkelighed over for dele af Speciallægekommissionens arbejde, siger Mette Siemsen. Hermed sigter hun til, at H:S afgav dissens vedr. intern medicin H:S var bekymret for, om der ville være tilstrækkeligt med kvalificerede intern-medicinere til de medicinske klinikker.
Men det er nok også en langsommelig proces at få drejet så mange aktører i den samme retning, siger Mette Siemsen. Og hun tror, at også den del af processen er ved at være gennemspillet, og at rådene i både Region Syd og Øst vil være i gang om ikke før, så dog senest i løbet af marts-april.
Kæmpeopgave: Målbeskrivelser
En af Det Nationale Råds første opgaver bliver at tage stilling til tre permanente udvalg, der skal videreføre det gamle specialistnævns arbejde og virkeliggøre Speciallægekommissionens betænkning:
Forretningsudvalget, der vil bestå af Gert Almind samt forndene for de tre regionale råd; Uddannelsesbedømmelsesudvalget (se sidste nr. af Ugeskriftet) samt Prognoseudvalget, der skal lave prognoser for det fremtidige lægearbejdsmarked og lægge op til diskussionen i Det Nationale Råd om dimensioneringen af lægeuddannelsen.
Det Nationale Råds første egentlige hovedopgave bliver imidlertid at sætte arbejdet i gang med at lave målbeskrivelser herunder at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan videreføre arbejdet fra en tilsvarende arbejdsgruppe under Specialistnævnet.
Den gamle gruppe har afleveret en rapport om udfærdigelse af målbeskrivelser, og denne rapport skal nu bearbejdes af den pædagogiske konsulent, der pr. 1. februar blev ansat i Sundhedsstyrelsen.
Umiddelbart herefter skal de videnskabelige selskaber se på den bearbejdede rapport, inden de kaster sig over det enorme arbejde med at lave detaljerede målbeskrivelser.
Dette arbejde er der afsat ca. et år til, og herefter skal målbeskrivelserne implementeres. Dette arbejde vil altså realistisk set kunne påbegyndes fra foråret 2002.
Strid om strukturen
Det Nationale Råd skal, som noget af det vigtigste, våge over de nye målbeskrivelser. Og det bliver spændende, hvad der skal ske i intern medicin, siger Mette Siemsen.
Hvordan kommer den nye uddannelse i intern medicin: nefrologi, gastro-enterologi eller f.eks. kardiologi til at se ud, og hvordan bliver fordelingen mellem de gamle grundspecialer og de gamle grenspecialer?
Det store problem ligger inden for intern medicin og kirurgi, hvor selve uddannelsen skal nystruktureres, siger Mette Siemsen.
Hun forudser en del uenighed om, hvordan intern medicin og den generelle kirurgi skal vægtes i forhold til de tidligere grenspecialer:
Hvor meget intern medicin skal en læge kunne, der fremover vil kalde sig intern mediciner: kardiolog, og hvor meget kardiologi? Der kan være modsatrettede interesser: For at kunne passe vagten på de funktionsbærende enheder skal man have en del intern medicin, og for at være en ordentlig kardiolog skal man have meget kardiologi. Og ifølge Speciallægekommissionen skal det kunne ske på kortere tid. Så der er godt grundlag for nogle gedigne slagsmål her.
Mette Siemsen forudser derfor en del tovtrækkeri, både mellem Sundhedsstyrelsen og de amter, der skal være aftagere af speciallæger, og mellem specialeselskaberne indbyrdes.
Selv om FAYL og Mette Siemsen anser diskussionen om specialestrukturen for afsluttet med kommissionsbetænkningen, skal der nok blive ballade om dét mellem specialeselskaberne.
Ingen ved endnu præcis, hvad intern medicin kommer til at indeholde, så her er stof til mange diskussioner mellem de enkelte specialeselskaber. Mange af dem er endda fortsat imod den nye struktur.
Men Speciallægekommissionens betænkning, og dermed den ændrede specialestruktur, var en af præmisserne for sammensætningen af Det Nationale Råd. Derfor er dén diskussion død for Lægeforeningens vedkommende. Der bliver bare tale om at konfirmere, at sådan er det, slår Mette Siemsen fast.
Formentlig vil de gamle, nu nedlagte specialer indgå i en eller anden form. At samle deres faglige indhold op i de andre specialer bliver endnu en væsentlig opgave for Det Nationale Råd.
Uklar opgavefordeling
Mette Siemsen peger på endnu en uløst konflikt, som kan blive et stort problem, nemlig fordelingen af opgaver og kompetencer mellem amterne og de regionale råd. Dette spørgsmål skulle ellers have været afklaret senest ved årsskiftet.
Det Regionale Råd bliver ansvarligt for uddannelsens kvalitet i regionen. Men de har i virkeligheden ikke fået kompetence til at blande sig i noget i det enkelte amt. Ganske vist kan de tildele uddannelsesstillinger. Men Sundhedsministeriet har ikke givet rådet mulighed for at blande sig i sammensætningen af læger på enkelte afdelinger.
På den anden side udgøres de regionale råd af amterne så det er de samme mennesker, der skal sidde og slå sig selv i hovedet, siger Mette Siemsen.
Lægeforeningen har foreslået, at opgavefordeling og kompetenceforhold mellem det nationale, de regionale og de amtslige videreuddannelsesråd afklares fra første færd.
I modsat fald kan nogle amter fastholde, at de skal løse de samme opgaver, mens andre amter i den samme region vil uddelegere dem til det regionale niveau?
