« læger.dk
Web-tv  |   Kontakt  |   Presse  |   Abonnér  |   BMJ Learning  |   Links  |   Hjælp   english version
Ugeskrift for Læger

Avanceret søgning »
Abonner på Ugeskriftets Nyhedsbrev
Ugeskriftet og Psykiatrien
Hvad laver lægen
Rejsebreve
Kommentarsystemets udbyder kunne ikke kontaktes.


Ugeskr Læger 2001;163(8):1184

EVALUERING
Maskinen der får studerende til at arbejde hårdere

YNGRE LÆGER

Anna Sellmer Sørensen

Man har verden over i meget høj grad ændret curriculum, undervisningsmetoder og undervisningsmål, men redskaberne man anvender til at bedømme viden, udvikling og præstationer med følger udviklingsmæssigt langt bagefter.
På sidste års AMEE-konference (Association for Medical Education in Europe) var begrebet »assessments« emnet for adskillige oplæg, workshops m.v. I særdeleshed Mariam Friedman, Centre for Medical Education, Dundee, og Sally F. Brown, Institute for Learning and Teaching in Higher Education in York, var blandt de varme fortalere for, at man sætter fokus på området og fremmer dette element i uddannelsen.

AMEE
Redaktør Karen Lisbeth Faarvang

AMEE-konferencen 2000 blev afholdt i Beer Sheva ørkenen i Israel. Som vanligt var der stort fremmøde af danskere, omkring 70 havde fundet vej. Det drejede sig om både medicinstuderende, klinisk arbejdende læger og universitetsansatte.
Der var mange spændende indlæg på konferencen, og det har inspireret stud.med. Anna Sellmer Sørensen til at skrive et indlæg om evaluering.
Er man i øvrigt interesseret i området, kan man på AMEE's hjemmeside www.amee.org få information om AMEE's næste konference, der afholdes i Berlin den 2.-5. september 2001.

Det er fortid, eller burde være det, at man blot tester udenadslære indlært på en måneds intensiv eksamenslæsning. Kravene til kandidaterne er i dag ikke blot begrænset til en enorm mængde »udenadsviden« men omfatter også, at de er i stand til at reorganisere denne viden og bruge den i praksis, at de formår at indgå i et team, at de ser hele patienten og formår at kommunikere med denne. Man bliver nødt til klart at definere, hvad det er for en kandidat, man ønsker at uddanne og derefter udarbejde metoder, der kan være med til at vise, om man er på rette vej.
Jeg har i boksen forsøgt at ridse nogle punkter op, der er helt centrale, når man tilrettelægger evaluering/eksaminer.
Der blev på AMEE-konferencen fremsat mange ideer og berettet om mange spændende tiltag på dette område. Desværre må man nok konstatere, at vi her i landet ikke helt har formået at følge med udviklingen. Eftersom de nye studieordninger først er ved deres begyndelse, er der måske stadig en chance for, at der kan ske ændringer også på dette nok så vigtige, men også ret underprioriterede område.
Der var på AMEE-konferencen mange ideer til overvejelse, og man må, når man hører om de tiltag, der er rundt omkring, konstatere, at vi ikke ligefrem er kommet så forfærdeligt langt her i landet.
Der blev lagt op til, at man inden for den nærmeste fremtid burde intensivere arbejde om at fremme dette element i uddannelsen Det er fortsat en udbredt holdning at evaluering/eksamen er et middel til at fremme læseaktiviteten og udenadslæren hos de studerende.
Rundt omkring i verden og visse steder her i landet har man ændret indholdet og udformningen af undervisningen på de sundhedsvidenskabelige/medicinske fakulteter; man har ændret de studerendes indlæringsmetoder og til dels også de kompetencer, de i sidste ende opnår. Disse forhold bliver man nødt til at tage hensyn til, når man bedømmer deres viden og præstationer.

Anna Sellmer Sørensen er stud.med.

AMEE
Association for Medical Education in Europe

1. Hvad vil man opnå med evaluering?
Er det udelukkende et spørgsmål om, at man skal få de studerende til at arbejde hårdere og lære mere udenad for derefter at kunne frasortere de mere dovne elementer. Eller skal evaluering være et led i indlæringsprocessen, som de studerende kan få et udbytte fra, ud over et ret så intet sigende tal, og som rent faktisk kan bruges til noget i det videre virke.

2. Hvad vil man evaluere?
En forudsætning for at vide, hvad man vil evaluere, må selvfølgelig være, at man ved, hvad målet er, hvilke evner man mener, en medicinsk kandidat bør have. Måske skal man ud over boglige også overveje praktiske samt kontakt- og kommunikationsevner som færdigheder der skal opnås. Efter at man de fleste steder har opbygget studiet på nye måder og har indrettet indlæringsmetoderne anderledes, bør man også evaluere evnen til at tilegne sig ny viden, organisere og ikke mindst anvende den viden, man har.
Man må nok erkende, at fejlfri kandidater ikke findes, så ud over at lære at undgå fejl bør man også lære at håndtere fejl, og dette bør måske også indgå som en del af evalueringen.

3. Hvad er forskellen på god og dårlig evaluering?

Man må stille krav til pålidelighed og præcision, men er det ensbetydende med, at tal skal gå forud for ord, at anonyme skriftlige eksaminer skal gå forud for personlig bedømmelse ved praktisk udførelse af en bestemt opgave.

4. Hvordan skal man bedømme?

Det er meget forskelligt, hvor godt man klarer sig ved forskellige eksamensformer, netop fordi der bliver sat fokus på forskellige aspekter af ens viden og kunnen. Underviser man derfor med fokus på indlæringsprocessen, således at man forsøger at fremme akkumulationen af viden, der er relevant, sammenhængende og anvendelig for den studerende, er det helt afgørende, at man også evaluerer resultatet på mere end blot faktisk viden, at man ser på, om det ønskede niveau af helhedsforståelse og vidensorganisering er til stede.
Man taler om medicin som en »performing art«, at vi kun kan være læger, når vi har en patient ved siden. Men hvor ofte bliver vi evalueret på den måde. Standardized patients og OSCEs (Objective Structured Clinical Examination) er et skridt i retningen af at evaluere vores kunnen frem for blot den viden, der ligger til grund.

5. Hvem skal bedømme?
Det er i dag meget sådan, at medicin er et selvstændigt studium, hvor evaluering udelukkende kommer fra lærere og eksterne censorer. I mange situationer har man selv og ikke mindst ens medstuderende et ganske godt billede af, hvordan man klarer sig. Dette bør man i meget højere grad drage udbytte af både i den teoretiske undervisning og ikke mindst i klinikken. Og hvad med at bede patienterne om en bedømmelse i forhold vedrørende patientkommunikation.


UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet.
Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde.
Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde.