|
|
|
| Ugeskr Læger 2001;163(8):1228
|
|
OFFICIELLE MEDDELELSER

På grund af trafikuheld med involvering af ældre trafikanter og på grund af det stigende antal ældre i trafikken udgav Færdselssikkerhedskommissionen i 1996 »Rapport om ældres sikkerhed i trafikken – de ældre som bilister«. Rapporten foreslog, at der blev udarbejdet et supplement eller alternativ til den nuværende obligatoriske lægeundersøgelse i forbindelse med fornyelse af kørekort fra 70-års-alderen. En arbejdsgruppe under Færdselsstyrelsen har derfor i januar 2001 afleveret »Rapport vedr. revision af den obligatoriske lægeundersøgelse for indehavere af kørekort ved det fyldte 70. år«. Denne rapport konkluderer, at den nuværende lægeundersøgelse, der foretages i forbindelse med udstedelse af »Blanket til helbredsmæssige oplysninger ved udstedelse af kørekort« ved 70. år og fremefter, bør udvides og indeholde en obligatorisk vurdering af ansøgerens kognitive funktioner (erkendelse, tankevirksomhed og anvendelse af viden). Sundhedsstyrelsen skal indtil færdiggørelse af en test, der relaterer til trafikrelevante forhold med særlig vægt lagt på kognitive funktioner, anmode attestudstedende læger om at være opmærksomme på kørekortansøgernes kognitive funktioner, evt. (begyndende) demens og evt. behov for en vejledende helbredsmæssig køretest i forbindelse med udstedelse af kørekortattest.
Michael von Magnus
|
|
|
|
UGESKRIFT FOR LÆGER Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk form, fx via cd-rom og Internettet. Eftertryk eller anden mangfoldiggørelse af Ugeskriftets tekst og illustrationer er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra forfatter og redaktion og anførelse af Ugeskrift for Læger som kilde. Gengivelse af informationer eller citater fra Ugeskriftet må tidligst offentliggøres på datoen (mandage) for det pågældende nummers udgivelse og med angivelse af Ugeskrift for Læger som kilde. |
|
|
|
|
|