»Den decentrale udfordring« var undertitlen på formandsberetningen, som Erik Jylling afleverede på FAYL's repræsentantskabsmøde den 27.-28. november. Hvordan skal FAYL ­ og Lægeforeningen ­ indrettes, så den svarer til udviklingen i sundhedssektoren med funktionsbærende enheder, med videreuddannelsens regionalisering og ­ ikke mindst i debatten ­ de decentrale og individuelle lønforhandlinger?

Ingen hellige søjler
Erik Jylling havde allerede sparket debatten i gang et par uger forinden, da han i Dagens Medicin advarede om, at man om nogle år risikerer at skulle foretage pludselige hovsaændringer i søjlestrukturen, når den viser sig at have bragt lægerne dårligere resultater, fordi man veg tilbage fra at diskutere struktur, mens tid var.

­ I dag har vi et usædvanligt godt klima mellem søjlerne, så hvorfor ikke sætte gang i et analysearbejde, som kunne udmøntes i en ny struktur, senest når Lægeforeningen har 150-års-jubilæum i år 2007, sagde Erik Jylling og fik ret af to fremtrædende eksperter i sundhedsvæsenets organisering.

Nogle af de strukturspørgsmål, Erik Jylling lagde frem for repræsentantskabet, lød:

­ Speciallægerne i FAYL og de overenskomstansatte vagtbærende overlæger i FAS har ­ og får, når overlægerne går på ny løn ­ stadig flere fælles interesser. Men de er organiseret i hver sin søjle. Hvad er logikken i det?

­ Selv samme overlæger er organiseret i søjle sammen med administrerende overlæger og overlæger længere oppe i administrationssystemet. De vil oftere og oftere opleve at skulle sidde på hver sin side af forhandlingsbordet. Er det hensigtsmæssigt?

­ Skal vi fortsætte med tre søjler? Eller har vi brug for flere eller færre søjler?

Erik Jylling pegede desuden på, at et reservelægeråd funderet på et sygehus ikke nødvendigvis giver mening i en funktionsbærende enhed.

­ Måske er der i stedet brug for fælles lægeråd, der kan samle ressourcerne og udøve en mere optimal samlet regional/lokal lægeindflydelse? Måske har vi ikke brug for et råd pr. sygehus, men pr. amt eller speciale?

Hans udspil er dog blevet hilst med mindre end entusiasme fra DADL's andre søjleformænd.

­ Og det respekterer vi selvfølgelig. Derfor vil vi her og nu overvejende fokusere på egne forhold, sagde Erik Jylling.

Flere lokale opgaver
På forårets repræsentantskabsmøde havde en cafe-debat om lægekultur været en stor succes, og den skulle nu gentages, denne gang med FAYL's egen struktur som emne: Hvordan indretter vi FAYL bedst muligt til at kunne matche udviklingen? Hvordan skal FAYL se ud centralt og decentralt, og hvordan fremmer vi det lokale engagement, der er livsvigtigt i en forening som vores? Hvordan fordeles arbejdsopgaverne? (Se artiklen Cafe de Central).

Et af de punkter, som tydeligst viste de nye krav, FAYL står over- for, er den nye løn. Debatten af-slørede en del frustrationer i amts- og reservelægerådene over den store arbejdsmængde, det krævede at forhandle aftaler hjem i amter og H:S samt på sygehusene. Nu frygter mange den yderligere belastning for FAYL's lokale niveau i takt med, at der skal hentes individuelle tillæg hjem til stadig flere yngre læger.

­ Spørgsmålet er, hvordan vi finder løsningen, der tilgodeser alle behov på en bæredygtig måde, og på en måde, der ikke skræmmer nye tillidsrepræsentanter og medlemmer væk, sagde Erik Jylling.

­ Vi skal måske stræbe efter at mobilisere allerede eksisterende kræfter i organisationen? Kan vi fx gøre fælles sag med FAS mht. til lokal støtte til OK-forhandlinger? Skal vi i højere grad give den enkelte yngre læge medansvar for en bedre kontrol med lønudbetalingen af de aftalte tillæg ­ og for at lægge større pres på arbejdsgiveren? Tør vi tro på, at man på amts- eller re-
gionsplan kan mobilisere det nødvendige pres? Måske vil udviklingen ligefrem vise, at det er det eneste sted, vi i fremtiden kan presse tilstrækkeligt hårdt? sagde Erik
Jylling og besvarede således et spørgsmål med endnu flere. 

Samarbejde til mange sider
Mens man på OK-området i fremtiden kan forestille sig et forhandlingsfællesskab med overlægerne, tegner sig et omrids af andre samarbejdskonstellationer, når det fx gælder sikkerheds- og arbejdsmiljøspørgsmål.

I løbet af SUS-projektet (Samarbejde om Udvikling på Sygehu-sene) er der opstået gode relationer med andre personaleorganisationer: Sundhedskartellet/DSR og Det Kommunale Kartel/FOA så gerne, at dette samarbejde udvides til et egentligt sygehuskartel, en brancheorganisation i de kommunale tjenestemænds og overenskomstansattes forhandlingsorganisation, KTO. Det siger FAYL nu pænt nej tak til, da man befinder sig udmærket i Akademikernes Centralorganisation, AC.

Derimod vil Erik Jylling meget gerne stimulere et lokalt samarbejde om sikkerheds- og miljø-spørgsmål i lokale- og hovedsamarbejds- og MED-udvalg, og såmænd også om konkrete projekter fx til afvikling af ventelister.

­ Såvel DSR som Det Kommunale Kartel har på grund af deres størrelse en kraft lokalt, som også vi vil kunne nyde godt af, hvor vi finder fælles fodslag, sagde han. 

Upstairs & downstairs
Videreuddannelsen er et af de områder, som for alvor vil udfordre måden, FAYL er organiseret på. De forskellige varianter af funktionsbærende enheder betyder, at videreuddannelsen ofte bredes ud på mange afdelinger, måske endda på tværs af amtsgrænserne.

Hvordan skal FAYL tackle dannelsen af de tre regionale videreuddannelsesråd, hvor alle tre søjler er repræsenteret, spurgte Erik Jylling med henblik på sekretariatsmæssig og politisk backup.

Ganske vist har Lægeforeningen en fælles uddannelsespolitik om, at uddannelsen skal hænge sammen og udgøre et sammenhængende forløb fra studiet over videreuddannelsen og til efteruddannelsen.

­ Men vi må erkende, at der er stor forskel på at være yngste tur-nuskandidat, der blot kæmper for at finde sine egne ben som læge, og på den administrerende overlæge, der skal på kursus og videreudvikle sine lederevner, sagde Erik Jylling.

Udfordringen består for ham i, at Lægeforeningen og dens tre søjler undgår dobbeltarbejde, og at man ­ uden at give afkald på at varetage egne medlemmers interesser ­ bruger de fælles ressourcer bedst muligt. Sådan, som det skete i Speciallægekommissionen. 

Udvalg om strukturen
Når man hører fra Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget (AMOR), handler det som regel om arbejdsmiljø. AMOR har imidlertid også befattet sig med strukturspørgsmål, og et tidligere repræsentantskabsmøde har allerede vedtaget, at FAYL skal nedsætte et bredt ad hoc-strukturudvalg i tilknytning til AMOR, når overenskomstforhandlingerne er afsluttet i begyndelsen af 2002.

Udvalget får til opgave at analysere og forberede forslag til de organisatoriske ændringer, der eventuelt skal ske i FAYL. Og under debatten på dette repræsentantskabs- møde blev det indskærpet, så det dårligt kunne misforstås, at det lokale arbejde skal styrkes, og at arbejdet med strukturen ikke mindst skal sætte projektørlys på tillidsmandsarbejdet og på rekrutteringen af nye tillidsfolk.